B 113 Forslag til folketingsbeslutning om frivillig gradvis tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet gennem udbygning af efterlønsordningen med delefterløn (delpension).

Samling: 1984-85
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til arbejdsmarkedsudvalget.

Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende ordlyd:

»Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag om udbygning af efterlønsordningen efter følgende retningslinjer:

1. Ret til delefterløn (delpension) har alle medlemmer af anerkendt arbejdsløshedskasse,

a) som er fyldt 60 år,

b) som inden for de seneste 15 år sammenlagt har været medlem i mindst 10 år (jfr. dog lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. § 75 b, stk. 2),

c) som ved overgang til delefterløn (delpension) opfylder betingelserne for ret til dagpenge,

d) som har bopæl her i riget bortset fra Færøerne og Grønland.

Delefterløn (delpension) ophører ved det fyldte 67. år.

2. Delefterløn (delpension) beregnes ud fra den til enhver tid gældende overenskomstmæssigt aftalte ugentlige arbejdstid, og nedsættelse af den ugentlige arbejdstid skal udgøre 25 pct. (trin 1) eller 50 pct. (trin 2). Ved nedsættelse fra et højere ugentligt timetal end det overenskomstmæssigt aftalte medregnes de overskydende timer ikke.

3. Delefterløn (delpension) opnået på trin 1 kan senere ændres til trin 2 eller til efterløn (trin 3). Det skal ikke være muligt at ændre delefterlønnen (delpensionen) fra et højere trin (f.eks. trin 3) til et lavere (f.eks. trin 1).

Ved udtræden af delefterlønsordningen (delpensionsordningen) afskæres muligheden for på ny at overgå til delefterløn (delpension).

Såfremt en person med delefterløn (delpension) bliver arbejdsløs, kan den pågældende oppebære supplerende dagpenge i en periode på 13 uger, hvorefter pågældende må overgå til dagpenge, efterløn eller førtidspension, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt herfor.

4. Delefterløn (delpension) udgør et fast beløb, der er uafhængigt af tidligere arbejdsindtægt, og som beregnes ud fra den maksimale efterlønssats.

Delefterløn (delpension) plus arbejdsindtægt kan maksimalt udgøre 90 pct. af arbejdsindtægten inden overgang til delefterløn (delpension).

Delefterlønnens (delpensionens) faste beløb aftrappes som efterlønnen.

5. Det faste beløb reguleres i henhold til årslønsudviklingen for DA-området.

6. Arbejdsmarkedets parter aftaler vilkårene for deltidsbeskæftigelsen. Herved sikres retten til deltidsbeskæftigelse for den gruppe af lønmodtagere, som vil være omfattet af delefterlønsordningen (delpensionsordningen).

7. Delefterlønsordningen (delpensionsordningen) tages op til vurdering efter 3 år.«

Om baggrunden for forslaget anførtes bl.a. følgende i den skriftlige fremsættelsestale:

»Betænkning nr. 1028 om delpension, samspilsproblemer, samordningsfradrag og førtidspensionering af tjenestemænd indeholder en række forslag til delpension, løsning af samspilsproblemerne, forslag til ophævelse af samordningsfradrag for ægtefælles socialpension samt forslag til førtidspensionering af tjenestemænd.

Socialforskningsinstituttet har i sin undersøgelse »Efterløn eller delpension«, hvor materialet er indsamlet i oktober 1982 i aldersgruppen 50-66-årige, påvist, at der er en meget bred tilslutning – i alle faggrupper – til et ønske om gradvis tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet gennem en delpensionsordning. Samme undersøgelse viser endvidere en meget bred tilslutning til efterlønsordningen.

Socialdemokratiet finder det vigtigt at skabe mulighed for, at man i aldersgruppen 60-66 år kan blive lettet for det arbejdspres, der kan være ved en fuldbeskæftigelse, og få nedtrappet den ugentlige arbejdstid på en sådan måde, at man samtidig sikrer økonomisk sammenhæng i arbejdsperioden frem til folkepensionen.«

Arbejdsmarkedsudvalget afgav ikke betænkning over forslaget.
Partiernes ordførere
Søren B. Jørgensen (S), Bo Kristensen (KF), Jens Peter Jensen (V), Lilli Gyldenkilde (SF), Lone Dybkjær (RV), Elisabeth Bruun Olesen (VS), Flemming Kofod-Svendsen (KrF) og Helge Dohrmann (FP)