L 52 Lov om statsgaranti for obligationslån optaget af Færøernes Realkreditinstitut

Af: Finansminister Henning Christophersen (V)
Samling: 1983-84 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Lov nr. 155 af 11-04-1984
Efter 1. behandling henvist til finansudvalget.

Loven bemyndiger finansministeren til på statskassens vegne at give garanti for forrentning og tilbagebetaling af obligationslån på indtil 215 mill. kr. optaget af Færøernes Realkreditinstitut i perioden 1. april 1984 til 31. marts 1989 til finansiering af udlån mod sikkerhed i fiskerfartøjer hjemmehørende på Færøerne.

Lovforslaget blev ved 3. behandling vedtaget med 136 stemmer (S, KF, V, SF, RV, CD, VS og KrF) mod 5 (FP). Ingen undlod at stemme.
Partiernes ordførere
Erling Olsen (S), Henning Andersen (KF), Anders Fogh Rasmussen (V), Johannes Martin Olsen (V), Jes Lunde (SF), Frode Nør Christensen (CD) og Jens Bilgrav-Nielsen (RV)