Efter 1. behandling henvist til kulturudvalget. Lovforslaget tilsigter at skabe lovhjemmel for en ophævelse af Danmarks Radios eneret til at sprede fjernsynsprogrammer og samtidig skabe lovhjemmel for, at andre foretagender kan drive TV-virksomhed uafhængigt af Danmarks Radio.

Efter lovforslaget skal der nedsættes et nævn, der på nuværende tidspunkt skal have til opgave at udarbejde forslag til de nærmere regler om bl.a. vilkårene for tilladelse til udsendelse af fjernsynsprogrammer samt om organisering og finansiering af en ny TV-kanal.

Ifølge lovforslaget skal generaldirektoratet for post- og telegrafvæsenet have til opgave at opbygge det nødvendige sendernet, og ministeren for offentlige arbejder bemyndiges til efter forhandling med finansministeren at afholde udgifterne hertil ved lånoptagelse. Den endelige finansiering skal ske ved, at de selskaber, der skal benytte sendernettet, skål betale afgifter herfor.

Endelig indeholder lovforslaget bestemmelser, der skaber lovhjemmel for en øget modtagning af udenlandske radio- og fjernsynsprogrammer over danske fællesantenneanlæg, således at de begrænsninger, der efter den gældende radiolovs § 3 er sat for fællesantenneanlæggenes adgang til at fordele udenlandsk radio og fjernsyn, ophæves.

Såvel i den skriftlige fremsættelse som i lovforslagets ledsagende bemærkninger er der meget udførligt gjort rede for baggrunden for lovforslaget, der bl.a. er udarbejdet på grundlag af den af mediekommissionen (nedsat af statsministeren) i juni 1983 afgivne delbetænkning (betænkning nr. 986/83) om et øget dansk TV-udbud.

Således er det bl.a. anført i den skriftlige fremsættelse:

»I juni 1983 offentliggjorde den af statsministeren nedsatte mediekommission sin betænkning nr. 5, »Betænkning om et øget dansk TV-udbud«. I betænkningen anbefalede et flertal af kommissionens medlemmer, at der snarest træffes beslutning om etablering af et UHF-sendenet, der kan danne grundlag for et øget dansk udbud af TV. Et stort flertal af kommissionens medlemmer gik endvidere ind for, at et nyt landsdækkende TV-program skal opbygges uden for Danmarks Radio og' drives uafhængigt af denne institution.

Det blev i forbindelse med betænkningens afgivelse fremhævet, at der var tale om en delbetænkning, som kun tager den del af TV-problematikken op, som har at gøre med de muligheder, der åbner sig, hvis man etablerer sendemulighederne for et TV-2. Mediekommissionen har drøftet principperne for organiseringen og styringen af en ny kanal, men det anføres i betænkningen, at disse principper i praksis må sammenholdes med, hvordan man i øvrigt vil tilrettelægge radio- og TV-politikken. Dette forhold hindrer imidlertid efter kommissionens opfattelse ikke, at man fra politisk side uden at afvente en sådan videre udredning kan tage stilling til, om man vil bygge det sendernet, som kan give mulighed for flere landsdækkende TV-programmer, ligesom der kan træffes beslutning om de grundlæggende principper for indretningen af en ny kanal.

Regeringen er enig i, at det er nødvendigt, at der så hurtigt som muligt træffes beslutning om at etablere en landsdækkende TV-2 kanal og om hovedprincipperne for en sådan kanals virksomhed.

Regeringen deler også mediekommissionens opfattelse, hvorefter en omfattende revision af loven om radio- og fjernsynsvirksomhed må forudsætte en stillingtagen til den samlede udredning af radio- og TV-politikken, herunder Danmarks Radios forhold, som vil fremkomme fra mediekommissionen.

Regeringen finder det imidlertid rigtigt, at de politiske beslutninger, som må træffes om forberedelsen af etableringen af et sendernet og om hovedprincipperne for indretningen af en ny kanal, kommer til udtryk i en foreløbig delrevision af loven om radio- og fjernsynsvirksomhed.

Det understreges, at det drejer sig om hovedprincipper, som det vil være nødvendigt at konkretisere ved yderligere bestemmelser, når det videre forberedelsesarbejde, som lovforslaget lægger op til, er afsluttet.«

Om de principper, der efter regeringens opfattelse bør gælde for opbygningen af en ny TV-kanal, er der sammenfattende anført følgende:

»... lovforslaget hviler på den opfattelse, at opbygningen må tage sit udgangspunkt i den såkaldte koncessionsmodel, som denne er beskrevet i mediekommissionens betænkning. Denne opfattelse kommer først og fremmest til udtryk i forslaget om nedsættelse af et mindre nævn, der på et senere tidspunkt skal have til opgave at give tidsbegrænsede tilladelser til en flerhed af selskaber m.v. til TV-programvirksomhed. Dette udgangspunkt er taget ud fra den betragtning, at en sådan model synes at skabe bedre muligheder for en fleksibel udbygning af et alternativt dansk TV-udbud end en løsning, hvorefter der ved lov opbygges en ny TV-institution.

Det understreges imidlertid, at mediekommissionens koncessionsmodel kun er et udgangspunkt, og det fremgår også af de mere detaljerede bemærkninger vedrørende det foreslåede nævns forberedende opgaver, at denne models forudsætninger ikke fuldt ud er lagt til grund.

Selv om de af mediekommissionen opstillede modeller har bidraget til en nyttig belysning af en række principielle problemstillinger, forekommer det uheldigt, om den kommende debat i for høj grad bliver fastlåst af disse modeller. Der bør derfor efter regeringens opfattelse lægges op til en åben drøftelse af problemerne med mulighed for at kombinere elementer fra forskellige modeller. Også forslaget om at give det særlige nævn til opgave at foretage en mere detaljeret forberedelse af en ny TV-kanal må ses i lyset af ønsket om at få en række af de rejste problemstillinger yderligere overvejet.«

Med hensyn til finansiering af et nyt TV-2 er det i lovforslagets ledsagende bemærkninger anført, at programvirksomheden i en ny TV-kanal efter kulturministeriets opfattelse ikke alene bør finansieres gennem opkrævning af licensafgift. Der bør åbnes mulighed for reklamefinansiering i et vist omfang, således at reklamer kan udsendes i blokke på nærmere fastsatte tidspunkter, og der skal samtidig udarbejdes regler, der sikrer, at annoncørerne ikke kan få indflydelse på programindholdet.

For så vidt angår den del af lovforslaget, der medfører mulighed for en øget modtagning af udenlandske radio- og fjernsynsprogrammer, kan der henvises til et af ministeren for kulturelle anliggender i folketingsåret 1982-83 fremsat forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. (Fordeling af radio- og fjernsynsprogrammer ved hjælp af fællesantenneanlæg m.v.) (se Folketingsårbog 1982-83, side 222) og til mediekommissionens betænkning om kabelproblematikken og fremførelse af udenlandsk fjernsyn (betænkning nr. 974/83). Denne del af nærværende lovforslag er en delvis genfremsættelse af det tidligere lovforslag.

I øvrigt er nærværende lovforslag - bortset fra enkelte tekniske præciseringer - i det hele en genfremsættelse af et af ministeren for kulturelle anliggender i folketingsårets 1. samling fremsat lovforslag (se A. II. nr. 30, 1. samling).

Lovforslaget gennemgik en omfattende udvalgsbehandling, men udvalget nåede ikke at afgive betænkning over lovforslaget i folketingssamlingen. Derimod afgav udvalget en beretning, hvori bl.a. er anført:

»Et mindretal (det konservative folkepartis, venstres, centrumdemokraternes og kristeligt folkepartis medlemmer af udvalget) beklager, at det - trods stor interesse herfor i befolkningen - ikke lykkedes at gennemføre en lov, der effektivt bryder Danmarks Radios monopol ved oprettelse af en anden dansk TV-kanal, og som samtidig kunne sikre den friest mulige adgang til udenlandske programmer. Mindretallet er stadig af den opfattelse, at et dansk TV-2 i videst muligt omfang bør reklamefinansieres for at sikre, at licensen, der i forvejen er meget høj, enten ikke stiger yderligere eller kun stiger meget beskedent. Det er ligeledes mindretallets opfattelse, at reklamer i dansk TV kan blive af afgørende betydning for dansk erhvervsliv i den konkurrence, det vil blive udsat for i de kommende år fra udenlandske sendere.

Et andet mindretal (socialdemokratiets medlemmer af udvalget) beklager, at forhandlingerne om TV-2 og hybridnettet af regeringen blev startet så sent, at det ikke var muligt at nå til enighed inden folketingssamlingens slutning.

Mindretallet er indstillet på at fortsætte disse forhandlinger med sigte på beslutninger i begyndelsen af næste folketingssamling.

Mindretallets betingelser er, at der samtidig med langdistancefremføring af vore nabolandes TV-programmer og nedtagningen af programmer fra kommunikationssatellitterne gennemføres en planlægning af hybridnettets udvikling, og at tilslutning til hybridnettet skal bero på en solidarisk takstpolitik, der er ens for alle områder i Danmark.

Der må samtidig med en beslutning om de tekniske forberedelser til et dansk TV-2 træffes beslutning om finansiering, styring og programindhold.

Mindretallet afviser finansiering med reklameindtægter, men er indstillet på at begrænse licensstigningen. Dette kan bl.a. ske ved en fortsat ressourcebevidsthed i Danmarks Radio og ved en gradvis opbygning af TV-2.

Det nye TV-2 skal være en selvejende institution, der ledes af en bestyrelse med kulturel og mediemæssig sagkundskab.

Programvirksomheden skal være præget af mangfoldighed og alsidighed i programudbuddet og skabe konkurrence på kreativitet og kvalitet.

Programmerne skal hovedsagelig indkøbes ved entrepriseaftaler med filmbranchen, videoselskaber og andre producentgrupper.

I en kanal 2 vil der være plads til regionalt TV og nordisk TV. Mindretallet er kun åbent over for en udvikling frem mod TV-2, hvis disse afgørende samfunds- og forbrugerhensyn tilgodeses i de fortsatte forhandlinger.

Et tredje mindretal (socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget) har under behandlingen af lovforslaget udtrykt som sin indstilling, at skal der etableres et dansk TV-2, bør det struktureres efter entreprisemodellen, finansieres ved licens og give muligheder for meget regionalt og lokalt TV.

Det er endvidere mindretallets indstilling, at der bør være samtidighed i etableringen af TV-2. og åbning for modtagelse af udenlandske TV-programmer, samt at nedtagning af programmer fra kommunikationssatellitter skal ske i post- og telegrafvæsenets regie.

Mindretallet bemærker videre, at det ville være en fordel, om man kunne behandle spørgsmålet om etablering af TV-2 i nær sammenhæng med en drøftelse af Danmarks Radios fremtidige struktur og finansiering.

Et fjerde mindretal (det radikale venstres medlem af udvalget) udtrykker håb om, at forhandlingerne om oprettelse af et uafhængigt dansk TV-2 i den kommende folketingssamling kan føres til en positiv afslutning.

Et femte mindretal (fremskridtspartiets medlem af udvalget) hilser med tilfredshed, at forhandlingerne mellem regeringen og socialdemokratiet om etablering af et TV-2 uden reklamer brød

sammen, men mindretallet er godt nok betænkeligt ved, at regeringen er løbet fra sine løfter om, at skal Danmark have et TV-2, skal det være med reklamer.

Vi er nogle stykker, der kan huske, at det konservative folkeparti engang førte valgkamp på et TV-2 med reklamer.

Mindretallet er også meget skuffet over den holdning, regeringen har taget til spørgsmålet om nedtagning af satellitprogrammer. Man vil jo fra regeringens side ikke tage de nødvendige skridt til at bryde post- og telegrafvæsenets monopol på radio- og fjernsyns- spredning. Man henviser hele tiden til forskellige tekniske problemer. Disse tekniske problemer har kunnet løses i Holland, i Vesttyskland, i England, i Norge og i Sverige og i en lang række andre lande. Man sidder tilbage med den mistanke, at når der fra regeringens side er denne modstand mod nedtagning af satellitprogrammer, skyldes det mere, at man ligger under for den socialdemokratiske idé om, at seere og lyttere ikke skal have det, de ønsker, men at storebroder staten nok skal bestemme, hvad den menige dansker må se. Det er simpelt hen ufatteligt, at man har denne formynderiske holdning over for befolkningen. Derfor glæden over, at aftalen mellem regeringen og socialdemokratiet gik i stykker. Mindretallet kan nu håbe på, at sommerens drøftelse om brud på Danmarks Radios monopol ender med, at Danmark virkelig får et brud, og at Danmark får fri meningsudfoldelse også i æteren.«