Efter 1. behandling henvist til miljø- og planlægningsudvalget.

Loven er en procedurelov, der har til formål at nedbringe svovldioxidemissionen på danske kraftværker for herigennem at reducere forsuringsproblemerne specielt i vore nabolande.

Loven skal sikre, at den samlede udledning af svovldioxid fra kraftværkerne begrænses i overensstemmelse med denne målsætning.

Ifølge loven skal miljøministeren efter forhandling med energiministeren og elforsyningsvirksomhederne fastsætte en grænse for, hvor store mængder svovldioxid elværkerne må udlede.

Fastsættelsen af denne grænse sker på baggrund af en redegørelse, som elforsyningsvirksomhederne hvert år skal afgive. Redegørelsen skal indeholde samtlige oplysninger, der er nødvendige for at fastsætte svovldioxidudledningen fra kraftværker.

Den maksimale mængde svovldioxid, som kraftværkerne på årsbasis må udlede, fastsættes for en 6-årig periode. Samtidig fastsættes en foreløbig grænse for de efterfølgende 4 år.

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at lovforslaget bl.a. er et led i opfølgningen af de anbefalinger, der er indeholdt i betænkningen fra miljøstyrelsens forsuringsudvalg. Af bemærkningerne fremgår endvidere, at der fastsættes en særlig kvote for den årlige svovldioxidudledning for kraftværksektoren som helhed. Der tages endvidere stilling til maksimalt svovlindhold i forskellige brændsler samt til anvendelses- og deponeringsproblemer med hensyn til de restprodukter, der kommer af afsvovlingsprocesserne.

Det konkrete indhold af de målsætninger, hvorefter loven skal administreres, og administrationen på andre områder fremgår af udvalgets betænkning.

Ministeren har således over for udvalget oplyst, at lovforslaget supplerer miljøbeskyttelseslovens regulering af forureningen.

De krav, der stilles i henhold til miljøbeskyttelsesloven, er først og fremmest fastsat på grundlag af miljøkvaliteten i det omgivende miljø. Kravene efter miljøbeskyttelsesloven retter sig derfor til forureningen fra det enkelte kraftværk.

Svovldioxid er imidlertid karakteriseret ved, at denne transporteres over lange afstande og derved kan forårsage skader i fjerntliggende, mere sårbare miljøer. Dette er baggrunden for, at miljøbeskyttelsesloven må suppleres med en regulering, der - som nærværende lovforslag - sigter på en videregående regulering ud fra de ovenfor nævnte hensyn.

Den i lovforslaget nævnte kvota i denne forbindelse opfattes som et emissionskrav til hvert af de to elforsyningsselskaber (Elsam/Elkraft), der supplerer miljøbeskyttelseslovens regulering af det enkelte kraftværks forurening.

Miljøministeren har endvidere på baggrund af drøftelser i folketingets miljø- og planlægningsudvalg tilkendegivet, at lov om begrænsning af svovldioxidforurening fra kraftværker vil blive administreret på grundlag af følgende forudsætninger:

- at kvoten for det samlede udslip af svovldioxid fra elsektoren frem til 1995 fastsættes således, at elværkernes udslip på dette tidspunkt skal være nedbragt til 125.000 tons/år under forudsætning af, at foranstaltningerne kan holdes inden for den økonomiske ramme, som på nuværende tidspunkt kan forudses til gennemførelsen af denne målsætning, samt at gennemførelsen af målsætningen ikke på grund af den internationale udvikling giver anledning til uforudsete forsyningsmæssige vanskeligheder.

Ministeren har i denne forbindelse lagt til grund, at såfremt de nævnte forudsætninger ikke kan opfyldes, forelægges den dermed opståede situation for udvalget, forinden videre foretages.

- at den regulering, der er nødvendig for at realisere den ovennævnte kvota, bringes i anvendelse. Imidlertid kan det ikke på nuværende tidspunkt med tilstrækkelig sikkerhed i detaljer fastlægges, hvilke midler der sikrer det ønskede resultat. Ministeren vil derfor hvert tredje år give en redegørelse til miljø- og planlægningsudvalget om, hvordan lovforslaget administreres. Den første redegørelse vil blive forelagt miljø- og planlægningsudvalget den 15. februar 1985,

- at det i den redegørelse, elforsyningsvirksomhederne indsender 1. oktober 1984, forudsættes afklaret, på hvilke kraftværker i hvert af de to elproduktionsområder de første fuld-skala røggasafsvovlingsanlæg skal være i drift senest i 1990, og

- at det ved fastsættelsen af kvoten for elværkernes maksimale årlige udslip af svovldioxid forudsættes, at der ikke foregår nogen import eller eksport af elektricitet. Såfremt der et år er en import af el, reduceres den mængde svovldioxid, elværkerne må udlede, med en mængde svarende til importen - og vice versa, såfremt der er tale om eksport.

Restprodukter:

Miljøministeren har over for udvalget tilkendegivet, at han vil sikre, at der gennemføres undersøgelser af restprodukters genanvendelsesmuligheder med sigte på at fremme nyttiggørelsen af disse mest muligt. I det omfang, restprodukter ikke kan bortskaffes ved nyttiggørelse, skal tilstrækkelige deponeringsmuligheder være tilvejebragt. Miljøministeren har over for udvalget givet tilsagn om, at der inden udgangen af 1985 vil være tilvejebragt det nødvendige planlægningsgrundlag til sikring heraf.

Kvælstofoxider:

Miljøministeren har over for folketingets miljø- og planlægningsudvalg tilkendegivet, at han vil gennemføre en opfølgning af forsuringsudvalgets forslag vedrørende kvælstofoxider med sigte på at tilvejebringe grundlag for en yderligere reduktion af kvælstofoxidudslippet. Ministeren vil inden 1. december 1984 over for udvalget redegøre for, hvilke initiativer han har taget med henblik på at begrænse kvælstofoxidudslippet.

Forskning og udvikling:

På baggrund af drøftelser med miljø- og planlægningsudvalget har ministeren tilkendegivet, at udrednings- og undersøgelsesvirksomheden for at tilvejebringe ny viden vil blive videreført med henblik på opfølgningen af forsuringsudvalgets arbejde samt gennemførelse af lovforslaget om begrænsning af svovldioxidforurening fra kraftværker.

Svovl i brændsler:

Begrænsning af forureningen fra fjernvarmeværker m.v. vil først og fremmest ske gennem fastsættelse af det maksimale svovlindhold i brændsler. Miljøministeren har over for miljø- og planlægningsudvalget tilkendegivet, at følgende bestemmelser herom vil blive gennemført:

- at svovlindholdet i gasolie reduceres til maksimum 0,3 pct. med virkning fra 1. januar 1986,

- at svovlindholdet i fuelolie reduceres til maksimum 1,5 pct. fra 1. januar 1986 og efter forhandling med de berørte parter reduceres til maksimum 1,0 pct. fra 1. januar 1988. Forinden en skærpelse af kravet på 1 pct. gennemføres pr. 1. januar 1988, forelægges resultaterne af de ovennævnte forhandlinger for miljø- og planlægningsudvalget sammen med en redegørelse for, hvilke konsekvenser skærpelsen af kravet vil få.

- at maksimumgrænsen for svovlindholdet i fuelolie på 1 pct. for Københavns og Frederiksberg kommuner samt for Københavns amtskommune vil blive fastholdt, og at muligheden for dispensation afvikles i overensstemmelse med den takt, hvormed indholdet af svovl i fuelolie nedsættes,

- at der fastsættes en øvre grænse for svovl i kul til andre end kraftværkerne på 1,2 pct. med virkning fra 1. januar 1986, og at der fastsættes en maksimal grænse for svovlindholdet i raffinaderigas, der afbrændes. Ministeren har over for udvalget tilkendegivet, at han, forinden grænsen fastsættes og efter forhandling med de berørte parter, vil orientere udvalget om konsekvenserne heraf.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget med 119 stemmer (S, KF, V, SF, RV, CD, VS og KrF) mod 5 (FP og FD).