Efter 1. behandling henvist til retsudvalget.
Loven indeholder dels ændrede regler om betalingsstandsning, dels nye regler om gældssanering i og uden for konkurs.
Bestemmelserne om betalingsstandsning indebærer en almindelig revision og modernisering af de gældende regler i konkursloven med henblik på at styrke kreditorernes indflydelse på betalingsstandsningens forløb og at forbedre mulighederne for en rekonstruktion af virksomheder, der er trådt i betalingsstandsning. Lovens regler herom bygger på betænkning nr. 983/1983 om betalingsstandsning, som er afgivet af et udvalg under justitsministeriet.
Det skal være obligatorisk med beskikkelse af et tilsyn for skyldneren under betalingsstandsningen, og tilsyn skal beskikkes straks fra modtagelsen af anmeldelsen om betalingsstandsning. Samtidig får kreditorerne en øget indflydelse på tilsynsbeskikkelsen.
Med henblik på at styrke kreditorernes retsstilling under betalingsstandsningen indføres der regler om adgang til nedsættelse af kreditorudvalg og om pligt for tilsynet til at underrette kreditorerne om påtænke særlige væsentlige dispositioner.
Loven indeholder endvidere nye regler om adgangen til at foretage retsforfølgningsskridt mod skyldneren under betalingsstandsningen. Som hovedregel skal der ikke kunne foretages udlæg m.v. i skyldnerens aktiver under en betalingsstandsning. Dette gælder dog ikke med hensyn til pantefordringer, som ikke ville kunne omstødes i tilfælde af
konkurs, medmindre skifteretten i det enkelte tilfælde træffer bestemmelse om fyldestgørelsesforbud.
Loven indeholder endvidere med henblik på at forbedre mulighederne for rekonstruktion af virksomheder, der er trådt i betalingsstandsning, nye regler om modregning under betalingsstandsning og i konkurs. Forslaget indebærer en vis begrænsning af modregningsadgangen, som for det offentlige navnlig vil have betydning med hensyn til skatter og afgifter.
Ved ændringsforslag stillet af S, SF og RV indføjedes en bestemmelse om, at en repræsentant for de ansatte i virksomheder med mere end 25 ansatte er berettiget til at indtræde i kreditorudvalget.
Endvidere indføjedes ved ændringsforslag stillet af udvalget en bestemmelse om, at lønmodtagere i virksomheder, som anmelder betalingsstandsning, kan kræve sikkerhed for lønkrav som betingelse for at fortsætte deres arbejde i betalingsstandsningsperioden. En sådan ret var allerede fastslået i retspraksis, men indføjedes med ændringsforslaget i lovteksten.
Reglerne om gældssanering er udformet i overensstemmelse med retningslinierne i betænkning nr. 957/1982 om gældssanering, som er afgivet af et af justitsministeriet nedsat udvalg. Forslaget tilsigter at opfylde folketingets beslutning af 2. juni 1983 om gældssanering, se Folketingsårbog 1982-83, side 305. Ordningen indeholder i overensstemmelse hermed både regler om gældssanering i konkurs og regler om gældssanering uden for konkurstilfælde.
Til opnåelse af gældssanering kræves for det første, at skyldneren godtgør, at han ikke er i stand til og ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser. Dernæst skal skyldnerens forhold og omstændighederne i øvrigt tale for gældssanering.
En gældssaneringsordning skal i almindelighed omfatte fordringer, der er stiftet inden indledningen af gældssaneringssag (ved gældssanering i konkurs: inden konkursdekretets afsigelse). Når særlige forhold taler derfor, kan skifteretten imidlertid bestemme, at gældssaneringen kun skal omfatte fordringer, der er stiftet inden et af skifteretten fastsat tidligere tidspunkt.
Ved iværksættelse af gældssanering kan der træffes beslutning om bortfald eller nedsættelse af skyldnerens gæld, og i forbindelse med nedsættelse kan der træffes bestemmelse om henstand med og afdragsvis betaling af den del af gælden, der skal bestå. Tilsidesættes afdragsordningen groft, kan skifteretten på begæring ophæve gældssaneringskendelsen.
I lovforslaget var det foreslået, at der skulle betales en retsafgift på 500 kr. for indgivelse af begæring om gældssanering samt en afgift på 1.000 kr. for indledning af gældssanering.
Ved ændringsforslag stillet af S, SF og RV bestemtes det i loven, at der ikke skulle betales retsafgift i gældssaneringssager.
Lovforslaget var bortset fra en ændret ikrafttrædelsesdato en uændret genfremsættelse af et i 1. samling fremsat lovforslag, se A.II. nr. 25 (1. samling).
Lovforslaget vedtoges enstemmigt med 129 stemmer.