L 1 Finanslov for finansåret 1984

Af: Finansminister Henning Christophersen (V)
Samling: 1983-84 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Lov nr. B 2 af 07-03-1984
Lov nr. B 2 af 7. marts 1984.

Efter 1. behandling henvist til finansudvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Finansministeren oplyste ved fremsættelsen af finanslovforslaget:

»Lovforslaget er identisk med det forslag, der ikke blev vedtaget den 15. december 1983, se A.II., 1. samling, nr. 6, og omfatter således de på daværende tidspunkt vedtagne ændringsforslag. Der er dog indarbejdet en enkelt teknisk korrektion samt foretaget ændrede skøn for visse indtægter og udgifter.

Den tekniske korrektion vedrører tobaksafgifter. Her vedtoges et ændringsforslag om en stramning af kredittiden for tobaksafgifter. Med vedtagelsen forhøjedes provenuskønnet på § 1. Skatter og afgifter med 500 mill. kr., og samtidig bortfaldt et ændringsforslag, hvor samme konto af andre grunde var foreslået nedsat med 100 mill. kr. Virkningen af den foreslåede stramning af kredittiden vil imidlertid overvejende fremkomme som en formindskelse af indtægtsrestancerne under kapitalposterne på finanslovens.§ 37 og kun med mindre beløb på drifts-, anlægs- og udlånsbudgettet. Merprovenuet på 500 mill. kr. er derfor erstattet af en forøget indbetaling på 400 mill. kr. på § 37, et øget provenu på 25 mill. kr. på § 1 og øgede renteindtægter på 30 mill. kr. på § 3. Samtidig er den nævnte provenujustering på 100 mill. kr. indregnet.

De ændrede skøn kan dels henføres til en fornyet vurdering af den samfundsøkonomiske udvikling i 1984, dels ændrede forudsætninger vedrørende statens låntagning.

Den økonomiske aktivitet i de sidste måneder af 1983 har været kraftigere end forventet. Det betyder bl.a., at underskuddet på drifts-, anlægs- og udlånsbudgettet på det forslag til tillægsbevillingslov for 1983, som vil blive forelagt folketinget i februar måned, og som er under forberedelse i finansministeriet, må antages at blive 4,2 mia kr. mindre end skønnet i november 1983.

Denne udvikling forventes at fortsætte i 1984, hvorfor de samlede indtægter på § 1. Skatter og afgifter netto er forhøjet med 3,7 mia kr. Heraf vedrører 1,3 mia kr. selskabsskatten som følge af fortsatte kursstigninger på aktier og obligationer i slutningen af 1983 og 1,2 mia kr. merværdiafgiften som følge af større forventet stigning i det private forbrug i 1984 end oprindelig skønnet.

Udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge er endvidere nedsat med 0,8 mia kr. Det gennemsnitlige antal ledige med dagpengeret - omregnet til fuldtid - skønnes nu at blive 220.000, hvilket er et fald på 8.000 ledige i forhold til, hvad der var forudsat i december 1983.

Endelig er der som nævnt foretaget visse ændringer vedrørende renter og afdrag af statsgælden. Renteudgifterne skønnes nu at blive højere i 1984 som følge af større udenlandsk låneoptagelse i slutningen af 1983 end tidligere forventet.

Ved de ændrede skøn er underskuddet på drifts-, anlægs- og udlånsbudgettet reduceret med ca. 4,7 mia kr. og bruttokasseunderskuddet reduceret med knap 5 mia kr. i forhold til det tidligere behandlede finanslovforslag med vedtagne ændringsforslag og den nævnte tekniske korrektion vedrørende tobaksafgifterne.

Efter forkastelsen af finanslovforslaget den 15. december 1983 vedtog folketinget en midlertidig bevillingslov for 1984 (se A.I., 1. samling, nr. 7). Den giver mulighed for at afholde udgifter, der er påkrævede for at opretholde og videreføre ministeriernes og styrelsernes nødvendige drift. Under den midlertidige bevillingslov vil der være mulighed for i ganske særlige tilfælde at søge finansudvalgets tilslutning til afholdelse af uopsættelige udgifter, men det er regeringens opfattelse, at denne fremgangsmåde må være undtagelsen. Regeringen anser det for vigtigt, at der snarest muligt vedtages en finanslov for 1984.«

Finanslovforslaget indeholdt ved fremsættelsen samlede udgifter på drifts-, anlægs- og udlånsbudgettet på i alt godt 187 mia kr., mens indtægtsbudgettet var på ca. 133 mia kr., således at underskuddet på drifts-, anlægs- og udlånsbudget- tet udgjorde ca. 54 mia kr.

Der skete ikke ændringer i disse beløb under behandlingen i folketinget.

Finanslovforslaget blev efter 1. behandling som nævnt henvist til finansudvalget. Den af udvalget afgivne betænkning indeholdt følgende oplysninger:

»Udvalget har drøftet finanslovforslaget, som i grundsubstansen svarer til det den 17. august 1983 fremsatte lovforslag, der blev genfremsat den 4. oktober 1983. I det nu foreliggende lovforslag er imidlertid indarbejdet samtlige de ændringsforslag fra såvel regeringen som fra partier uden for denne, der blev vedtaget af folketinget ved 3. behandling af finanslovforslaget i 1. samling. For så vidt angår et enkelt af disse dengang vedtagne ændringsforslag, nemlig vedrørende § 1.01.03.44.12. Tobaksafgift er dog foretaget en teknisk korrektion. Endvidere er for en række posters vedkommende foretaget ajourførte provenu- og omkostningsskøn. En oversigt over samtlige foretagne ændringer i forhold til det tidligere finanslovforslag er optaget i Anm. II side 393 ff. til det foreliggende lovforslag.

På denne baggrund og idet henvises til den af det i 1. samling nedsatte finansudvalg afgivne betænkning og tillægsbetænkning m.v., har finansudvalget ikke fundet det påkrævet at foretage en fornyet teknisk gennemgang af finanslovforslaget.

Ud fra det foran anførte om, at de i 1. samling vedtagne ændringer er indarbejdet i det foreliggende finanslovforslag, men også ud fra den betragtning, at en midlertidig bevillingslov hurtigst muligt bør afløses af en egentlig finanslov, er det tillige udvalgets opfattelse, at der til 3. behandling ikke er behov for, at der stilles et omfattende antal ændringsforslag, idet partierne med hensyn til deres principielle opfattelse af finanslovens indhold vil kunne henvise til de af dem i 1. samling stillede ændringsforslag, som det daværende folketing tog stilling til.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af socialistisk folkepartis medlemmer) finanslovforslaget til vedtagelse ved 2. behandling, men fremhæver, at der med afgivelse af nærværende betænkning ikke fra nogen side i udvalget er taget stilling til den endelige udformning af de enkelte paragraffer. Partiernes stilling til finanslovforslaget og de enkelte dele af dette vil afhænge af det videre udvalgsarbejde, herunder de ændringsforslag, som måtte blive stillet til lovforslaget ved dets 3. behandling.

Et mindretal (socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget) vil redegøre for sin stilling ved 3. behandling.«

Efter 2. behandling af finanslovforslaget henvistes dette på ny til finansudvalget, der afgav tillægsbetænkning med 19 ændringsforslag.

Uden for tillægsbetænkningen var der stillet 2 ændringsforslag af VS og et af finansministeren.

3. behandling af finanslovforslaget blev meget omfattende.

Efter afstemningerne om ændringsforslagene blev det således ændrede finanslovforslag vedtaget med 79 stemmer (KF, V, CD, KrF, RV, Steenholdt (Grønl.), Johs. M. Olsen (Fær.) og Breckmann (Fær.)) imod 27 (SF, VS, FP), medens 48 (S og Preben Lange (Grønl.)) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.
Partiernes ordførere
Mogens Camre (S), Lars P. Gammelgaard (KF), Anders Fogh Rasmussen (V), Ingerlise Koefoed (SF), Jes Lunde (SF), Jens Bilgrav-Nielsen (RV), Ole Maisted (FP), Arne Bjerregaard (KrF) og Elisabeth Bruun Olesen (VS)