F 17 Vil regeringen forhindre antenneforeninger og private i frit at modtage og fordele TV og radio fra udenlandske kommunikationssatellitter?

Til: Statsminister Poul Schlüter (KF)
Samling: 1983-84 (2. samling)
Status: Foretaget
Efter at forespørgeren havde begrundet forespørgslen, afgav statsministeren (Poul Schlüter) og ministeren for offentlige arbejder (Arne Melchior) besvarelser.

I den efterfølgende debat deltog - foruden forespørgeren og ministeren for offentlige arbejder - følgende ordførere for partierne: Tastesen (S), Flemming Jensen (KF), Sander (V), Ingerlise Koefoed (SF), Bilgrav-Nielsen (RV), Sonja Albrink (CD), Pia Kjærsgaard (FP), Tinning (VS) og Maisted (FD).

Under forhandlingerne fremsatte Poulsgaard (FP) følgende forslag om motiveret dagsorden (F. sp. 6190):

»Folketinget pålægger hermed regeringen at ændre de nødvendige love, således at det bliver muligt for de enkelte antenneforeninger under post- og telegrafvæsenets kontrol at modtage udenlandske TV-programmer over telekommunikationssatellitter, således at kanalkapaciteten i de eksisterende antenneanlæg bliver udnyttet til glæde for den danske befolkning.

Herefter går tinget over til næste sag på dagsordenen.«

Dette forslag forkastedes, idet 4 (FP og FD) stemte for, 99 (S, KF, V, SF, RV, CD, VS og KrF) imod.
Partiernes ordførere
Bernhardt Tastesen (S), Flemming Jensen (KF), Helge Sander (V), Ingerlise Koefoed (SF), Sonja Albrink (CD), Jens Bilgrav-Nielsen (RV), Pia Kjærsgaard (FP), Kristen Poulsgaard (FP), Steen Tinning (VS) og Ole Maisted (FD)