L 60 Forslag til lov om ændring af lov om sygehusvæsenet

Af: Indenrigsminister Britta Schall Holberg ()
Samling: 1983-84 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til kommunaludvalget.

Med lovforslaget foreslås gennemført ensartede regler om indtægtsinddragelse og udbetaling af beløb til personlige fornødenheder (lommepenge) for psykiatriske og somatiske patienter.

Herudover foreslås der ved lovforslaget en ophævelse af bindingerne i sygehusloven med hensyn til nedsættelsen af et stående udvalg i amtskommunerne til varetagelse af den umiddelbare forvaltning af sygehusvæsenet.

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med det samtidigt fremsatte forslag til lov om social pension, se A.II nr. 46.

På grund af folketingsvalget afgav udvalget ikke betænkning over lovforslaget.

I begyndelsen af 2. samling genfremsatte indenrigsministeren derfor lovforslaget, og der henvises til omtalen heraf, se A.I. 2. samling, nr. 44.
Partiernes ordførere
Svend Taanquist (S), Karen Højte Jensen (KF), Tommy Dinesen (SF), Tove Niemann (FP) og Aase Olesen (RV)