L 34 Forslag til lov om ændring af lov om børnetilskud og andre familieydelser.

(Afskaffelse af adgangen til at fravige fravigesocialindkomsten som beregningsgrundlag).

Af: Socialminister Palle Simonsen (KF)
Samling: 1983-84 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til socialudvalget.

Ved lovforslaget foreslås adgangen til at fravige socialindkomsten som beregningsgrundlag for børnetilskud og ungdomsydelse afskaffet.

Efter gældende regler beregnes børnetilskud og ungdomsydelse på grundlag af den forventede fremtidige indtægt, hvis familiens aktuelle indkomst vedvarende er forøget med mere end 40 pct. eller nedsat med mere end 5 pct. i forhold til socialindkomsten. Den aktuelle indkomst opgøres efter de retningslinjer, der gælder ved opgørelsen af socialindkomsten.

Forslaget skønnes at medføre en administrativ lettelse for kommunerne.

Samtidig skønnes forslaget at medføre en statslig mindreudgift på 20 mill. kr. årligt.

Socialudvalget afgav ikke betænkning over lovforslaget.
Partiernes ordførere
Erik Brünnich Smith (S), Agnete Laustsen (KF), Henrik Toft (V), Birgith Mogensen (CD), Tove Niemann (FP), Lone Dybkjær (RV) og Inge Krogh (KrF)