L 6 Lov om ændring af lov om folkepension, om ændring af lov om invalidepension m.v. og om ændring af lov om pension til enker m.fl.

(Indtægtsregulering på grundlag af arbejdsindtægter for personer i alderen 67-69 år m.v.).

Af: Socialminister Palle Simonsen (KF)
Samling: 1982-83
Status: Stadfæstet
Lov nr. 573 af 01-01-1982
Efter 1. behandling henvist til socialudvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Loven indfører en indtægtsregulering af folkepensionens grundbeløb på grundlag af arbejdsindtægter for personer i alderen 67-69 år.

Ifølge det oprindelige lovforslag skulle de sociale pensioners grundbeløb m.v. med virkning fra l. april 1983 til I. april 1985 reguleres svarende til den forventede prisudvikling, således at pensionernes reelle værdi blev bevaret.

Under udvalgsbehandlingen stillede socialministeren ændringsforslag, hvorefter de ændrede reguleringer af de sociale pensioners grundbeløb m.v. udgik, således at dyrtidsregulering fortsat skulle finde sted.

Lovforslaget blev efter fornyet udvalgsbehandling vedtaget med 133 stemmer for (S, KF, V, FP, CD, KrF, Barsøe-Carnfeldt (UP)) og 27 stemmer imod (SF, VS, Glensgård (FP), Glistrup (FP) og Mogens Voigt (FP)).
Partiernes ordførere
Kr. Albertsen (S), Lizzie Lichtenberg (KF), Hans Jørgen Holm (V), Alice Faber (SF), Børge Halvgaard (FP), Aase Olesen (RV), Steen Tinning (VS) og Inge Krogh (KrF)