L 42 Lov om afgift af benzin

Af: Minister for skatter og afgifter Isi Foighel ()
Samling: 1982-83
Status: Stadfæstet
Lov nr. 628 af 08-12-1982
Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Loven erstatter den tidligere benzinafgiftslov, der stammer fra 1970 (Lov om afgift af benzin, jfr. lovbekendtgørelse nr. 385 af 1. juli 1982).

Loven bringes nu i overensstemmelse med nyere afgiftslove, f. eks. lov om afgift af olie og lov om afgift af gas, der indeholder lettere regler for beregningen af afgiften.

For at opretholde provenuet efter omlægningen indholdt loven tillige en forhøjelse af afgiftssatsen med 1½ øre fra 225 øre til 226,5 øre. Denne satsforhøjelse har ingen prisvirkning for forbrugerne.

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget enstemmigt med 137 stemmer. 3 (VS) undlod at stemme.
Partiernes ordførere
Børge Bakholt (S), Hagen Hagensen (KF), Knud Andersen (V), Jens Thoft (SF), Erling Askjær Jørgensen (FP), Birte Nyby Krag-Sørensen (CD) og Bernhard Baunsgaard (RV)