L 195 Lov om ændring af lov om realkreditinstitutter.

(Indførelse af speciel tavhedspligt og lempelse af finansieringsreglerne for fritidshuse).

Af: Boligminister Niels Bollmann (CD)
Samling: 1982-83
Status: Stadfæstet
Lov nr. 219 af 01-06-1983
Efter 1. behandling henvist til boligudvalget.

For at stimulere aktiviteten inden for fritidshussektoren forhøjes realkreditinstitutternes låneadgang til nyopførelser, om- og tilbygninger, vedligeholdelse og forbedringer samt ejerskifte fra 40 til 60 pct. af ejendommens kontante handelsværdi.

Samtidig forlænges løbetiden til højst 20 år, bortset fra ved ejerskifte, hvor løbetiden uændret forbliver højst 10 år.

Der indføres desuden tavshedspligt for de beskæftigede i tilsynet med realkreditinstitutter svarende til den, der gælder for ansatte i bank- og sparekassetilsynet og forsikringstilsynet.

I betænkningen blev der af et mindretal (SF) stillet ændringsforslag, hvorefter løbetiden opretholdes uændret til 10 år. Dette ændringsforslag blev forkastet ved 2. behandling.

Ved 3. behandling blev lovforslaget enstemmigt vedtaget med 155 stemmer. 5 (VS) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Kaj Poulsen (S), Niels Ahlmann-Ohlsen (KF), Anders Fogh Rasmussen (V), Ole Kalnæs (SF), Uffe Thorndahl (FP), Bent Stubkjær Pedersen (CD), Tage Dræbye (RV) og Anne Grete Holmsgaard (VS)