Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Loven går ud på, at der fra og med 1984 gennemføres en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v.

Loven er udarbejdet på grundlag af aftalen af 13. december 1982 mellem regeringen og socialdemokratiet om en sådan afgift.

Realrenteafgiften omfatter livsforsikringsselskaber, pensionskasser og pensionsfonde samt ATP, Lønmodtagernes Dyrtidsfond og Den sociale Pensionsfond. Endvidere påhviler afgiften indehavere af visse skattebegunstigede opsparingskonti i pengeinstitutter. Det drejer sig om pensionsopsparingskonti, selvpensioneringskonti og indekskonti.

Afgiften omfatter afkast af obligationer, pantebreve og andre fordringer. Undtaget fra afgiften er afkast af aktier og fast ejendom. Også afkast af indeksobligationer udstedt af realkreditinstitutter og Kreditforeningen af Kommuner i Danmark er fritaget for afgiften.

Det afgiftspligtige afkast omfatter de renter af obligationer m.v., der er påløbet i afgiftsåret. Endvidere omfattes kursgevinster af afgiften. Så længe værdipapiret ikke sælges eller indfries, omfatter afgiftspligten dog kun den såkaldte matematiske kursstigning.

Kursgevinst ved salg indgår ikke straks i afgiftsgrundlaget, men overføres til en særlig saldo, hvoraf de 20 pct. hvert år medregnes til afgiftsgrundlaget.

Også afkast af certifikater i investeringsforeninger, der hvert år udlodder deres formueafkast, indgår i afgiftsgrundlaget. Det gælder dog ikke, hvis den udloddende investeringsforening eller afdeling af denne udelukkende har placeret sine midler i værdipapirer, hvis afkast er fritaget for afgift. Derimod skal der ikke betales afgift af afkast fra certifikater i de akkumulerende investeringsforeninger.

Renteudgifter kan fradrages ved opgørelsen af afkastet. Omkostninger ved formueadministration og lignende kan fradrages derved, at der ved fastsættelsen af afgiftssatsen gives et skematisk fradrag.

Afgiften beregnes med en procent, der fastsættes for ét år ad gangen på grundlag af den gennemsnitlige afkastprocent af obligationsbeholdningerne i de største afgiftspligtige institutioner. Der pålægges kun afgift i de år, hvor den gennemsnitlige afkastprocent overstiger prisstigningerne med mere end 3½ procentpoints.

Hvis prisstigningerne overstiger den gennemsnitlige afkastprocent, kan der ske fremførsel af en negativ afgift i fem år.

Afgiften beregnes af årets løbende afkast.

Den del af afgiftsgrundlaget i de enkelte institutioner og opsparingsordninger, der kan henføres til opsparing foretaget før den 1. januar 1983, friholdes i princippet for afgiften.

For forsikringer og pensionsordninger i forsikringsselskaber og pensionskasser m.v. påhviler afgiftspligten den pågældende institution. For opsparingsordninger i pengeinstitutter påhviler afgiftspligten derimod den enkelte kontohaver.

Afgiften for afgiftsåret indbetales med et acontobeløb den 15. december på grundlag af en opgørelse over det forventede afkast. Den 15. juli i det følgende år indsendes en endelig opgørelse tillige med et eventuelt resterende afgiftsbeløb, mens for meget betalt afgift tilbagebetales.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget med 145 stemmer mod 13 (FP); ingen stemte hverken for eller imod.