F 33 Hvad kan regeringen oplyse om INF-forhandlingerne i Genéve og om NATOs planer om fra udgangen af 1983 at påbegynde opstillingen af 572 nye atomraketter i Vesteuropa?

Af: Steen Folke (VS) og Gert Petersen (SF)
Til: Udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V)
Samling: 1982-83
Status: Tilbagetaget
Under forhandlingen om forespørgsel nr. F 30 den 26/5 stillede Lasse Budtz (S) forslag om motiveret dagsorden, der drejede sig om det samme emne som nærværende forespørgsel. Steen Folke (VS), der havde ønsket en grundig debat om atomoprustningen, konstaterede herefter, at det ville være temmelig meningsløst at debattere dette emne, efter at der var vedtaget en dagsorden, som drejede sig om præcis de samme ting. I erkendelse heraf måtte han renoncere på den grundige debat. Han tog derfor på forespørgernes vegne forespørgslen tilbage (F. sp. 12005).

Da forespørgslen herefter var bortfaldet, udgik sagen af dagsordenen (F. sp. 12006).