F 18 Hvilke konsekvenser har det fået for folkeskolen, at regeringen har foretaget store besparelser på bloktilskuddene?

Til: Undervisningsminister Bertel Haarder (V)
Samling: 1982-83
Status: Foretaget
Efter at ordføreren for forespørgerne (Marianne Bentsen-Pedersen (SF)) havde begrundet forespørgslen, afgav undervisningministeren (Bertel Haarder) en besvarelse.

I den efterfølgende debat deltog - foruden ordføreren for forespørgerne og undervisningsministeren - følgende ordførere for partierne: Lissa Mathiasen (S), Karen Højte Jensen (KF), Øllgaard (V), Halvgaard (FP), Bente Juncker (CD), Ole Vig Jensen (RV), Tinning (VS) og Steffensen (KrF).

Under forhandlingerne fremsatte Ole Vig Jensen (RV) følgende forslag om motiveret dagsorden (F. sp. 8312):

»Folketinget opfordrer regeringen til administrativt og om fornødent ved lovgivning at sikre de små skolers eksistens på et økonomisk og pædagogisk forsvarligt grundlag.

Tinget går herefter over til næste sag på dagsordenen.«

Dette forslag vedloges enstemmigt med 65 stemmer (KF, V, FP, CD, RV og KrF); 55 (S, SF og VS) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Lissa Mathiasen (S), Karen Højte Jensen (KF), Knud Øllgaard (V), Marianne Bentsen-Pedersen (SF), Børge Halvgaard (FP), Bente Juncker (CD), Ole Vig Jensen (RV), Steen Tinning (VS) og Jens Kristian Steffensen (KrF)