B 98 Forslag til folketingsbeslutning om kønskvotering til erhvervsuddannelserne

Samling: 1982-83
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til samme udvalg som forslag til folketingsbeslutning om ungdomsgaranti (se B. II, nr. 2).

Ifølge forslaget opfordredes regeringen til i folketingssamlingen 1982-83 at fremsætte lovforslag om en kønskvotering ved optagelse af lærlinge på erhvervsskolernes basisår samt at styre tildelingen af praktikpladser med henblik på at styrke kvindernes uddannelsesmuligheder.

Ved 1. behandling fandt forslaget ikke støtte hos undervisningsministeren og ordførerne for KF, V, FP, CD og RV, mens ordføreren for S var positiv over for intentionerne i forslaget.

Udvalget angående ungdomsarbejdsløshed afgav ikke betænkning over forslaget.
Partiernes ordførere
Helle Degn (S), Karen Højte Jensen (KF), Laurits Tørnæs (V), Holger K. Nielsen (SF), Marianne Bentsen-Pedersen (SF), Børge Halvgaard (FP), Bente Juncker (CD), Ole Vig Jensen (RV) og Steen Tinning (VS)