B 111 Forslag til folketingsbeslutning om opfordring til at trække aktstykke nr. 310 om forhøjelse af radio- og fjernsynsafgifterne pr. 1. april 1984 tilbage fra finansudvalget

Af: Ole Maisted (FP)
Samling: 1982-83
Status: 2. behandlet/Forkastet
Efter 1. behandling henvist til finansudvalget.

Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende ordlyd:

»Folketinget pålægger ministeren for kulturelle anliggender at trække aktstykke nr. 310 om en forhøjelse af radio- og fjernsynsafgifterne pr. 1. april 1984 tilbage fra finansudvalget.«

Ifølge bemærkningerne til forslaget forhøjedes licensen til Danmarks Radio med 13 pct. pr. I. april 1983.

Forslagsstillerne finder på denne baggrund, at der ikke er behov for yderligere licensstigning pr. I. april 1984, når man tager den seneste lønudvikling og besparelserne på de offentlige budgetter i betragtning.

Forslaget blev behandlet sammen med forslag til folketingsbeslutning om størrelsen af radio- og fjernsynsafgifterne pr. 1. april 1984, se B. I. nr. 14.

Ved 2. (sidste) behandling blev forslaget til folketingsbeslutning forkastet med 146 stemmer imod 13 (FP).
Partiernes ordførere
Kr. Albertsen (S), Lars P. Gammelgaard (KF), Anders Fogh Rasmussen (V), Marianne Bentsen-Pedersen (SF), Kristen Poulsgaard (FP), Ole Maisted (FP), Yvonne Herløv Andersen (CD) og Jens Bilgrav-Nielsen (RV)