Efter 1. behandling henvist til retsudvalget.

Loven omfatter i modsætning til gældende lovgivning ikke alene afbetalingskøb med ejendomsforbehold, men hele kreditkøbsområdet. De gennemførte bestemmelser er dog differentieret efter købets art, f.eks. køb med ejendomsforbehold, kontokøb, private forbrugeres køb og erhvervsdrivendes køb.

Loven indeholder regler, der tager sigte på at give forbrugerne et bedre beslutningsgrundlag, når de skal tage stilling til, om de vil købe på kredit, og hvilket kredittilbud de i givet fald skulle vælge. Der er regler om, at sælgeren i alle kreditkøb med forbrugere skal give fyldestgørende og korrekte oplysninger om kreditvilkår og kreditomkostninger.

Loven indeholder endvidere nogle bestemmelser, som i visse henseender giver forbrugeren samme retsstilling over for kreditor som over for sælgeren, i tilfælde hvor sælgeren har overdraget sin fordring til f.eks. et pengeinstitut eller et finansieringsinstitut.

For så vidt angår køb med ejendomsforbehold er der som betingelse for, at der kan tages ejendomsforbehold stillet krav om en kreditkøbspris på mindst 1.000 kr. Herudover er trangsbeneficiet som fastsat i retsplejelovens § 509 og § 515 udvidet til også at omfatte genstande købt med ejendomsforbehold. I forbrugerkøb kan kreditor efter loven alene søge sig fyldestgjort ved at tage det solgte tilbage og kan - selv om det solgte er mindre værd end kreditors krav - som hovedregel ikke kræve resten betalt af forbrugeren.

Lovforslaget blev fremsat og kom til 1. behandling sammen med forslag til lov om ændring af lov om retsafgifter (se nærmest følgende sag).

Lovforslaget havde tidligere været fremsat to gange. Det blev første gang fremsat den 10. oktober 1980 (se folketingsårbog 1980- 81, side 280) og anden gang den 8. oktober 1981 (se under 1. samling, A.II. nr. 21). Lovforslaget var kun ændret på meget få punkter, og 1. behandlingen viste da heller ikke væsentlige ændringer i partiernes indstilling. På baggrund af 1. behandlingen og udvalgsbehandlingen blev der af justitsministeren til 2. behandling fremsat en række ændringsforslag, hvorefter 1) kravet om oplysning om den effektive rente i forbrugerkøb og 2) fortrydelsesretten udgik af lovforslaget. Mens disse ændringsforslag blev vedtaget, blev en række ændringsforslag fra VS forkastet. Også til 3. behandling var der af VS fremsat ændringsforslag, der blev forkastet.

Lovforslaget blev ved 3. behandling vedtaget med 80 stemmer (S, SF og RV samt Bente Juncker (CD) og Stubkjær Pedersen (CD)). Imod stemte 64 (KF, V, FP, CD (bortset fra ovennævnte) og KrF). 5 (VS) undlod at stemme.