L 187 Forslag til lov om ændring af færdselsloven.

(Teknisk kontrol af køretøjer).

Af: Justitsminister Ole Espersen (S)
Samling: 1981-82 (2. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til retsudvalget.

Lovforslaget indebar, at justitisministeren bemyndigedes til at indkalde alle registreringspligtige eller godkendelsespligtige køretøjskategorier til eftersyn af, om køretøjerne opfylder de gældende bestemmelser om køretøjers indretning og udstyr.

Spørgsmålet om indførelse af periodiske syn havde tidligere været overvejet i en række regeringsudvalg, jfr. betænkning nr. 689/73, nr. 779/76 og nr. 920/81, ligesom der havde været fremsat forskellige forslag herom i folketinget af såvel regering som medlemmer, jfr. f. eks. folketingsårbog 1976-77, side 481, og årbog 1978-79, side 403. Lovforslaget mødte ved 1. behandling tilslutning fra ordførerne fra SF og VS. Der blev af de fleste ordførere rejst så mange spørgsmål, at et længere udvalgsarbejde måtte forudses, og retsudvalget afgav ikke betænkning over lovforslaget inden folketingsåret udløb.
Partiernes ordførere
Torben Lund (S), Annelise Gotfredsen (KF), Povl Brøndsted (V), Alice Faber (SF), Knud Lind (FP), Frode Nør Christensen (CD), Aase Olesen (RV), Preben Wilhjelm (VS) og Inge Krogh (KrF)