L 152 Lov om ændring af lov om børns retsstilling og retsplejeloven.

(Faderskabssager m.v.).

Af: Justitsminister Ole Espersen (S)
Samling: 1981-82 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Lov nr. 223 af 26-05-1982
Efter 1. behandling henvist til retsudvalget.

Loven medfører ændringer på 3 områder: Der indføres en fælles frist for mænd og kvinder på 3 år fra barnets fødsel til at rejse og begære genoptagelse af en faderskabssag. Hidtil havde en sådan frist kun været gældende for mænd. For det andet overførtes politiets opgaver i forbindelse med faderskabssager vedrørende børn uden for ægteskab, herunder at

modtage faderens anerkendelse af faderskabet, til statsamterne. Endelig for det tredje indebærer loven en udvidelse af dommernes adgang til at bemyndige kontoruddannet personale til at udføre visse forretninger inden for domstolene.

Lovforslaget blev gennemgående positivt modtaget under 1. behandlingen. Til 2. behandling var af FP stillet ændringsforslag om, at politiets opgaver overførtes til domstolene i stedet for til statsamterne. Dette forkastedes, og lovforslaget blev ved 3. behandling vedtaget enstemmigt med 151 stemmer.
Partiernes ordførere
Torben Lund (S), Lis Møller (KF), Bjørn Elmquist (V), Alice Faber (SF), Erling Askjær Jørgensen (FP), Frode Nør Christensen (CD), Aase Olesen (RV), Preben Wilhjelm (VS) og Inge Krogh (KrF)