Efter 1. behandling henvist til kulturudvalget.
Efter 2. beh. henvist til fornyet udvalgsbehandling.
Ved loven ophæves § 19 i lov om folkebiblioteker m.v., jfr. lovbekendtgørelse nr. 600 af 9. december 1975, som ændret senest ved lov nr. 287 af 10. juni 1981, i medfør af hvilken der er udstedt en bekendtgørelse om biblioteksafgift (bekendtgørelse nr. 106 af 5. marts 1979).
Loven indeholder følgende ændringer i forhold til den hidtil gældende ordning:
Kredsen af afgiftsberettigede udvides til udover forfattere at omfatte komponister, billedkunstnere, fotografer og andre ophavsmænd til værker i bogform (§ 1, stk. 1).
Afgiftsordningen udvides til at omfatte »lydbøger« (§1, stk. 2).
Der åbnes mulighed for afgift til udenlandske forfattere med særlig tilknytning til Danmark, (§ 1, stk. 3).
Der indføres en gradueret afgiftsskala, således at afgiftens størrelse afhænger af det antal udlånsenheder, hvormed den berettigede er repræsenteret i bibliotekerne. For bøger er udlånsenheden ét bind. Ministeren for kulturelle anliggender bemyndiges til at fastsætte regler om udlånsenheden for »lydbøger«.
Der ydes en højeste sats for de første indtil 20.000 udlånsenheder på basis af et grundbeløb pr. udlånsenhed. Afgiften for de næste indtil 40.000 udlånsenheder beregnes på basis af halvdelen af grundbeløbet pr. udlånsenhed.
Afgiften for de næste indtil 60.000 udlånsenheder beregnes på basis af 1/3 af grundbeløbet pr. udlånsenhed. På tilsvarende måde opgøres den andel af grundbeløbet, der danner basis for beregning af afgiften for yderligere eksemplarer.
Denne ændring skal gennemføres gradvist over en 5-årig periode, således at ovennævnte beregning først får endelig virkning fra finansåret 1987.
Minimumsgrænsen for det antal enheder, der berettiger til afgift, forhøjes fra 50 til 100 (§ 2, stk. 1-3).
Der etableres en rådighedssum til afhjælpning af de ufuldkommenheder, der under de gældende tekniske forudsætninger fortsat vil være knyttet til afgiftsordningen (§ 3).
Bevillingen til oversættere forhøjes (§ 4).
Ved loven indføres i øvrigt hjemmel til, at ministeren for kulturelle anliggender, efter forhandling med undervisningsministeren, kan træffe nærmere bestemmelse om ydelse af afgift efter loven, herunder om, hvorledes opgørelsen af de afgiftsberettigende enheder skal finde sted (§ 2, stk. 4).
Loven træder i kraft 1. januar 1983.
Lovforslaget er udarbejdet på grundlag af Bogudvalgets delbetænkning nr. 877/1979 »Biblioteksafgiften«.
Loven fik sin endelige udformning ved vedtagelsen af de af ministeren for kulturelle anliggender i udvalgets betænkning fremsatte ændringsforslag, der bl.a. blev fremsat på baggrund af drøftelser i udvalget.
I udvalgets betænkning er bl.a. anført:
»Ministeren har i samråd givet udvalget tilsagn om, at hun vil søge de tekniske muligheder klarlagt, således at alle ophavsmænd kan få biblioteksafgift i tilfælde af, at der skabes lovhjemmel herfor, og om, at hun vil anmode udvalget til revision af den ophavsretlige lovgivning om at fortsætte et allerede påbegyndt arbejde med spørgsmålet om ophavsretlig biblioteksafgift og at udarbejde en betænkning, der belyser mulighederne herfor.
Herudover har ministeren givet udvalget tilsagn om, at det af de regler, der fastsættes med hjemmel i § 1, stk. 3, vil fremgå, at dansksprogede sydslesvigske forfattere, som ikke er danske statsborgere, men som er repræsenteret i danske folkebiblioteker, opnår ret til at modtage afgift.
Ministeren har desuden over for udvalget oplyst, at Dansk Forfatterforenings formand har haft lejlighed til at se det af ministeren under nr. 1 stillede ændringsforslag, og at han kunne gå ind for dette.
Endelig har ministeren oplyst, at hun vil være indstillet på at imødekomme et ønske om, at kun ophavsmændene skal have sæde i de i lovforslagets § 3, stk. 2, og § 4, stk. 2, nævnte udvalg, idet det forudsættes, at bibliotekstilsynet/biblioteksdirektoratet stiller sekretariat til rådighed, og at fastsættelse af den nærmere sammensætning, herunder repræsentation fra forskellige kategorier af ophavsmænd, beror på nærmere forhandling med undervisningsministeren efter lovens vedtagelse.«
Loven blev vedtaget med 143 stemmer mod 14 (FP). Ingen undlod at stemme.