Efter 1. behandling henvist til kommunaludvalget.

Lovforslaget, der skulle have haft virkning fra og med skatteåret 1983, havde til hensigt at ophæve bestemmelsen i lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, hvorefter grundskyldpromillen som hovedregel skal udgøre mindst 10 i en kommune, såfremt mindst én skatteyder, som kommunen er skattekommune for, ved den forud for skatteåret senest foretagne beregning af slutskat har opnået ret til nedsættelse af indkomstskatten til staten i medfør af § 3, stk. 4, 1. pkt., i loven om udskrivning af indkomst- og formueskat til staten.

Om baggrunden for lovforslaget, der var en stort set uændret genfremsættelse af et af Ivar Hansen (V) m.fl. i folketingsåret 1980-81 fremsat lovforslag (se herom Folketingsårbog 1980-81, side 301 f.), hedder det i den skriftlige fremsættelse:

»Lovforslaget tager sigte på at give kommunerne en øget selvbestemmelse til at fastsætte grundskyldpromillen.

På grund af reglen om, at såfremt en skatteyder i en kommune støder imod skatteloftet skal kommunen fastsætte grundskyldpromillen til mindst 10, har mange kommuner været tvunget til at øge ejendomsbeskatningen. Dette forekommer urimeligt, specielt da man nu med et flertal har vedtaget af afskaffe fradraget for ejendomsskatter og derfor udstedt et cirkulære, der henstiller til kommunerne at fastholde ejendomsbeskatningen på et uændret provenu.

Dette lovforslag vil fjerne disse urimeligheder og give kommunerne en mulighed for at fastholde uændret ejendomsskat eller nedsætte den.«

Ved 1. behandling fik lovforslaget støtte fra ordførerne fra V, FP, CD og KrF, mens indenrigsministeren såvel som ordførerne fra S, RV og til dels SF nok mente, at den eksisterende regel kunne give anledning til problemer, men ikke kunne give tilslutning til det fremsatte lovforslag. Ordføreren fra VS stillede sig helt afvisende overfor lovforslaget.

Udvalget afgav ikke betænkning over lovforslaget.