Efter at forespørgeren havde begrundet forespørgslen, afgav finansministeren (Knud Heinesen) en besvarelse.
I den efterfølgende debat deltog - foruden forespørgeren og finansministeren - følgende ordførere for partierne: Camre (S), Palle Simonsen (KF), Svend Erik Hovmand (V), Ingerlise Kqefoed (SF), Askjær Jørgensen (FP), Brusvang (CD), Bilgrav-Nielsen (RV), Steen Folke (VS) og Chr. Christensen (KrF). Uden for ordførernes kreds talte Ellemann-Jensen (V).
Under forhandlingerne fremsatte Glensgård (FP) følgende forslag om motiveret dagsorden (F. sp. 4428):
»Folketinget fastslår, at de offentlige finansers katastrofale nedtur må udelukke den lemfældighed med offentlige investeringer i de kommende år, som regeringens nye investeringsplan lægger op til.
Tinget går derefter over til næste punkt på dagsordenen.«
Askjær Jørgensen (FP) fremsatte følgende forslag om motiveret dagsorden (F. sp. 4461):
»Folketinget udtaler, at de store kystsikringsopgaver for det offentliges regning er en 100 pct.s statsopgave i lighed med f.eks. det militære forsvar, politiet og universiteter.
Tinget går derefter over til næste sag på dagsordenen.«
Palle Simonsen (KF) fremsatte følgende forslag om motiveret dagsorden (F. sp. 4461):
»Idet folketinget afviser en yderligere forringelse af den statsfinansielle situation, således som der er lagt op til i investeringsredegørelsen, pålægger tinget regeringen at prioritere de offentlige investeringer, så de fremmer udviklingen i den private sektor mest muligt.
Tinget går derefter over til næste sag på dagsordenen.«
Det af Glensgård (FP) stillede dagsordensforslag forkastedes, idet 13 (FP) stemte for, 122 imod.
Det af Palle Simonsen (KF) stillede dagsordensforslag forkastedes, idet 53 (KF, V, FP og KrF) stemte for, 77 imod; 12 stemte hverken for eller imod.
Det af Askjær Jørgensen (FP) stillede dagsordensforslag forkastedes, idet 14 (FP) stemte for, 88 imod; 42 (KF, V, KrF og Nør Christensen (CD)) stemte hverken for eller imod.