Efter 1. behandling henvist til samme udvalg som forslag til lov om jobskabelse, jfr. A I, nr. 2.
Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende ordlyd:
»Folketinget opfordrer regeringen til i folketingsåret 1982-83 at fremsætte forslag til lov om en landsdækkende ungdomsgaranti, der sikrer alle unge tilbud om uddannelse eller beskæftigelse med virkning fra 1. januar 1984.
Lovforslaget bør regulere spørgsmålene om personkredsens afgrænsning, garantiens og tilbuddenes karakter og omfang, administration samt økonomi og finansiering.
Lovforslaget bør sikre, at der iværksættes særlige støtteforanstaltninger, der tager sigte på at afhjælpe problemerne for meget udsatte grupper blandt de unge ledige f. eks. langvarigt ledige unge kvinder uden uddannelse.«
Om baggrunden for forslaget anførtes bl. a. følgende i den skriftlige fremsættelse:
»Regeringen har lagt op til, at gennemførelse af en forstærket indsats mod ungdomsarbejdsløsheden skal ske i 3 faser.
For det første de konkrete forslag, der er fremsat den 31. marts i år. Med disse skabes det nødvendige fundament for etableringen af en ungdomsgaranti: en udvidelse af antallet af uddannelses- og arbejdspladser.
Nærværende beslutningsforslag udgør næste skridt.
På baggrund af folketingets forhandlinger om beslutningsforslaget vil regeringen indlede drøftelser med de kommunale organisationer og arbejdsmarkedets parter for som tredje fase hurtigst muligt i næste folketingsår at fremsætte forslag til lov om ungdomsgaranti.
I bemærkningerne til nærværende beslutningsforslag er fremlagt en række centrale spørgsmål i udformningen af en ungdomsgaranti, spørgsmål, der vil blive taget stilling til ved fremsættelsen af lovforslaget.
Ungdomsgarantien skal bestå af to elementer. For det første en uddannelsesgaranti, der er et løfte om tilvejebringelse af et uddannelsessystem, der skal garantere alle unge, der ønsker det, mulighed for en ungdomsuddannelse. For det andet en garanti, der sikrer, at alle unge hjælpes i overgangen fra skole til erhverv.
De to elementer har nær tilknytning til hinanden og skal fungere som et samlet hele.
Ungdomsgarantien vil fungere forskelligt over for forskellige persongrupper, f. eks. kan der sondres imellem unge, der forlader skolen, unge, der har gået en vis tid ledige, og unge, der har særlige vanskeligheder.
Regeringens målsætning er på længere sigt at dække alle unge under 25 år, men det kan overvejes at iværksætte ungdomsgarantien i flere tempi.«
Udvalget afgav ikke betænkning over forslaget.