B 59 Folketingsbeslutning om revision af sindssygeloven.

Samling: 1981-82 (2. samling)
Status: 2. behandlet/Vedtaget
Efter 1. behandling henvist til retsudvalget.

I folketingsbeslutningen opfordrede folketinget regeringen til at undersøge behovet for en revision af lov nr. 118 af 13. april 1938 med senere ændringer om sindssyge personers hospitalsophold.

I den skriftlige fremsættelse lagde det radikale venstre stærk vægt på, at der skulle ske en gennemgang af loven, der nu var mere end 40 år gammel, og henviste i den forbindelse til en kronik i Politiken fra den 9. december 1981 af psykiateren Villars Lunn, hvoraf uddrag blev bragt.

Ved 2. (sidste) behandling blev beslutningsforslaget vedtaget enstemmigt med 145 stemmer.
Partiernes ordførere
Søren Hansen (S), Karen Thurøe Hansen (KF), Povl Brøndsted (V), Inger Harms (SF), Knud Lind (FP), Birgith Mogensen (CD), Bernhard Baunsgaard (RV), Preben Wilhjelm (VS) og Inge Krogh (KrF)