Efter 1. behandling henvist til udenrigsudvalget.

I forslaget til folketingsbeslutning pålagdes regeringen i forbindelse med lovforslag om særlig olieskat på udvindingen i Nordsøen at inkludere en »global råstof skat« på 10 pct. af statens nettoindtægter fra olieudvindingen i de danske felter. Provenuet skulle ubeskåret gå til økonomisk støtte for de fattige u-lande, der bevidst arbejder for en økonomisk udvikling til gavn for den brede befolkning. Pengene skulle eventuelt administreres af et relevant organ i FN-regie. Den danske stats forpligtelse til at udrede den nævnte olieskat burde ikke gøres betinget af andre olielandes tilsvarende forpligtelser.

Om baggrunden for forslaget til folketingsbeslutning hedder det i de ledsagende bemærkninger bl. a.:

»Det fremgår af Brandt-rapporten, Carter-rapporten (Global 2000) og en række FN-rapporter fra de seneste år, at der er et stort og akut behov for at øge den økonomiske støtte til de fattige u-lande. Dette hænger bl. a. sammen med det seneste tiårs stærkt stigende energipriser.

Selv om dette behov i princippet erkendes i industrilandene, har det ikke medført den krævede forøgelse af u-landsbistanden. Tværtimod er der en tendens til, at i-landene i stigende omfang er optaget af deres egne, interne problemer på bekostning af indsatsen for at skabe større økonomisk lighed på globalt plan. Der savnes i den sammenhæng en automatik, der kunne sikre større midler til u-landsbistanden.

Et af midlerne i denne sammenhæng kunne være at påligne alle råstofrige nationer en global råstofskat af deres statslige nettoindtægter stammende fra råstofudvindingen. Dette ville falde i tråd med en principiel opfattelse af jordens råstoffer som menneskehedens fælles ejendom.

Danmarks eksempel ville kunne få en afsmittende virkning, som på længere sigt ville kunne medføre en markant forbedring af hele formen for u-landsbistanden og for fordelingen af provenuet stammende fra udnyttelsen af Jordens naturlige ressourcer. Hvis den nuværende apati over for de dybt alvorlige globale problemer skal brydes, kræves der utraditionelle metoder. Danmark har som en af verdens rigeste nationer en særlig pligt til at bidrage til en konstruktiv udvikling på basis af de forventede ekstraordinære olieindtægter.«

Ved 1. behandling syntes der ikke umiddelbart at tegne sig noget flertal bag beslutningsforslaget, men der blev dog fra adskillige ordføreres side givet udtryk for sympati for dets intentioner.

Udenrigsudvalget afgav ikke betænkning over beslutningsforslaget.