L 85 Forslag til lov om ændring af lov om afgift af lystfartøjsforsikringer.

(Omlægning af afgiften og ophævelse af lov om oprettelse af et lystfartøjsregister).

Af: Minister for skatter og afgifter Mogens Lykketoft ()
Samling: 1981-82 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Lovforslaget gik ud på at ændre den gældende forsikringsafgift fra en præmieafgift til en afgift, der udgør 1 pct. årligt af den værdi, båden er forsikret for.

Omlægningen af forsikringsafgiften ville betyde en forøget afgift for næsten alle dyrere sejl- og motorbåde.

For at mildne overgangen til den nye afgift blev det foreslået, at der i 1982 betales en afgift på 0,75 pet. af forsikringssummen.

Da afgiftsomlægningen ville indebære, at de forsikrede lystfartøjer blev pålagt en årlig afgift efter bådenes værdi, blev det foreslået at ophæve loven om oprettelse af et lystfartøjsregister, der skulle danne grundlag for opkrævningen af en periodisk værdiafgift.

Lovforslaget blev fremsat og behandlet sammen med følgende lovforslag:

Forslag til lov om ændring af afskrivningsloven. (Personbiler m.v.) (A.II. nr. 31), Forslag til lov om ændring af lov om afgift af øl. (A.II. nr. 32), Forslag til lov om ændring af lov om afgift af vin og frugtvin m.m. (A.II. nr. 33), Forslag til lov om ændring af lov om afgift af spiritus m.m. (A.II. nr. 34), Forslag til lov om ændring af lov om tobaksafgifter. (A.II. nr. 35), Forslag til lov om ændring af lov om afgift af chokolade- og sukkervarer m.m. (A.II. nr. 36), Forslag til lov om ændring af lov om afgift af konsumis. (A.II. nr. 37), Forslag til lov om ændring af lov om forskellige forbrugsafgifter. (Forhøjelse af afgiften af glødelamper m.v. og afgiften af kaffe og te m.v.). (A.II. nr. 38), Forslag til lov om ændring af lov om forbrugsbegrænsende foranstaltninger. (Afgift af videobånd m.v.). (A.II. nr. 39), Forslag til lov om ændring af lov om afgift af visse detailsalgspakninger. (A.II. nr. 40), Forslag til lov om afgift af visse busrejser. (A.II. nr. 41) og Forslag til lov om ændring af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. (A.II. nr. 42).

Der henvises til omtalen af A.II. nr. 32.

Lovforslaget kom ikke til 3. behandling på grund af udskrivning af folketingsvalg.
Partiernes ordførere
Børge Bakholt (S), Anders Christian Poulsen (V), Ivar Hansen (V), Uffe Ellemann-Jensen (V), Lars P. Gammelgaard (KF), Erling Askjær Jørgensen (FP), Mogens Glistrup (FP), Ove Jensen (FP), Kjeld Rahbæk Møller (SF), Bernhard Baunsgaard (RV), Mikael Lennart Waldorff (VS), Niels Bollmann (CD), Ole Flygaard (DR) og Arne Bjerregaard (KrF)