B 15 Forslag til folketingsbeslutning om forbedring af erstatningsvilkårene ved sanering og kondemnering.

Samling: 1981-82 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Ifølge beslutningsforslaget pålægges regeringen så hurtigt som muligt at fremkomme med ændringer af saneringsloven, således:

1. At der ikke kan gennemføres kondemnering af beboelsesejendomme, efter at saneringsplan er godkendt.

2. At ingen ved en kondemnering stilles ringere erstatningsmæssigt, end de ville have været, såfremt kondemnering ikke havde fundet sted.

3. At ændre reglerne således, at de også får virkning for de kondemneringer, som allerede har fundet sted, og som er blevet pålagt lempet brandsikring i henhold til brandsikringsloven.

4. Udarbejde generelle og skærpede retningslinjer for administrationen af boligtilsynsloven, således at vilkårlige kondemneringer ikke kan finde sted uden for saneringsområder.

På grund af udskrivning af valg til folketinget kom beslutningsforslaget ikke til 1. behandling.