Efter 1. behandling henvist til boligudvalget.
Ved loven, der trådte i kraft den 1. januar 1981, tilsigter regeringen at forberede overgang til byfornyelse efter lovforslaget om byfornyelse og boligforbedring og i mellemtiden at gøre saneringsloven bedre egnet til den saneringsform - differentierede saneringer med hovedvægten på forbedringer af eksisterende bebyggelse - som nu er blevet den almindelige i modsætning til de totalsaneringer, der tidligere var de sædvanlige, og som saneringsloven oprindelig i første række blev tilrettelagt for.
Loven har følgende hovedpunkter:
a. Ændret finansiering af ombygning, forbedring og istandsættelse af bestående bebyggelse i medfør af en godkendt saneringsplan.
Udgifterne hertil forudsættes som udgangspunkt finansieret ved lån over det almindelige lånemarked, normalt ved realkreditlån, der kan ydes med en løbetid på normalt 20 år.
Kommunalbestyrelsen kan yde lån eller garantere for lån, hvis finansieringen ikke kan gennemføres uden særlig sikkerhed for långivningen.
Udgifterne til forbedringsarbejder vil ofte være af en sådan størrelse, at lejerne eller brugerne efter forbedringen vil have vanskeligt ved at klare den forhøjede boligudgift. Det er derfor foreslået, at boligministeren giver tilsagn om rentesikring til de optagne lån. I tilfælde, hvor boligudgiften trods rentesikringen overstiger brugsværdien, skal der ydes et særligt tilskud (saneringstab).
Rentesikring og evt. tilskud kan ydes til forbedringsarbejder i alle ejendomme, der omfattes af en saneringsplan, og som indeholder beboelseslejligheder.
Rentesikringen udgør ligesom for det almennyttige nybyggeri forskellen mellem 6 pct. p.a. og markedsrenten for 20-årige realkreditlån.
Udgifter til rentesikring afholdes af staten.
b. Tilbud til beboerne om overtagelse af ejendomme på an- delsbasis.
Som et led i fremme af andelsboligtanken blev der foretaget en ændring, således at en ejendom, der i forbindelse med sanering er overtaget af kommunen, saneringsselskabet eller ejerlavet, skal kunne overtages på andelsbasis.
c. Forsøgsvirksomhed.
Med henblik på at indvinde erfaringer til brug for den kommende byfornyelse gives der offentlig støtte til forsøg. Derunder godkendes særlige forsøgssaneringsplaner, der ud over almindelig offentlig støtte til saneringsplaner kan få yderligere lån eller tilskud.
d. Særlig støtte til andelsboliger.
Med henblik på bestræbelserne for at fremme andelsboligtanken og for at skabe en vis ligestilling mellem lejere, der forbliver i eller bliver genhust i lejeboliger og andre beboere, der bliver genhust, ydes der et særligt tilskud til de sidstnævnte - i princippet svarende til den særlige saneringsboligsikring.
Loven fik sin endelige udformning gennem vedtagelse af de af boligministeren i betænkningen stillede ændringsforslag.
Der var i betænkningen stillet en række ændringsforslag af forskellige mindretal, som blev forkastet ved 2. behandling.
Lovforslaget blev fremsat sammen med forslag til lov om ændring af lov om boligbyggeri (A. I. nr. 7), forslag til lov om ændring af lov om realkreditinstitutter (A. I. nr. 8), forslag til lov om ændring af lov om midlertidig regulering af boligforholdene (A. I. nr. 10), forslag til lov om tvungen administration af udlejningsejendomme (A. I. nr. 11), forslag til lov om ændring af lov om boligsikring (A. I. nr. 12), forslag til lov om ændring af lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber (A. I. nr. 13), forslag til lov om statstilskud til energibesparende foranstaltninger i beboelsesejendomme (A. I. nr. 14) og forslag til lov om statstilskud til forbedring og opretning af beboelsesejendomme (A. I. nr. 15).
Lovforslaget blev behandlet sammen med forslag til lov om ændring af lov om midlertidig regulering af boligforholdene (se A. I. nr. 10), forslag til lov om tvungen administration af udlejningsejendomme (se A. I. nr. 11), forslag til lov om ændring af lov om boligsikring (se. A. I. nr. 12) og forslag til folketingsbeslutning om bevaring og modernisering af utidssvarende boliger og bykvarterer [Af Fogh Rasmussen (V) og Keld Andersen (KF) m. fl.] (se B. Il. nr. 13).
Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 110 stemmer mod 15 (FP), 19 stemte hverken for eller imod (SF, VS og DR).