Efter 1. behandling henvist til kommunaludvalget.
Efter lovforslaget, der skulle have haft virkning fra og med skatteåret 1982, skulle den enkelte kommunalbestyrelse være berettiget til at fastsætte forskellige grundskyldpromiller afhængigt af grundarealernes anvendelse efter følgende opdeling:
a) Helårsboliger, herunder et af ejeren beboet stuehus med tilhørende grund og have, når stuehuset er beliggende på en ejendom, der benyttes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage.
b) Produktionsjord, der anvendes til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage og skovbrug.
c) Erhvervsbygninger, herunder såvel bygninger knyttet til de under b) nævnte erhverv som bygninger, der anvendes til kontor, forretning, hotel, fabrik, værksted og lignende øjemed.
d) Fritidsformål, herunder sommerhuse.
Om baggrunden for lovforslaget hedder det i de ledsagende bemærkninger:
»Den seneste skattepolitiske og erhvervspolitiske udvikling har for primærkommunerne skabt en række problemer, hvad angår fastsættelsen af grundskyldens højde. Der har i den offentlige debat været nævnt den mulighed at indføre såvel over- som undergrænser for primærkommunernes grundskyldudskrivning, men forslagsstillerne finder det mere formålstjenligt at bevare primærkommunernes ret til selvstændigt at fastsætte grundskyldpromillen, herunder også eventuelt at fastsætte grundskyldpromillen til 0, og forslagsstillerne foreslår endog det kommunale selvstyre, hvad angår ejendomsskatteudskrivning i primærkommunerne, yderligere udvidet ved at indføre mulighed for at anvende forskellige grundskyldpromiller, alt efter grundarealernes benyttelse.
Baggrunden for dette forslag er tillige en række udviklinger i samfundet, herunder:
1) Den økonomiske krise, der har ramt landbrug, gartneri, skovbrug m.v., og som derfor gør det rimeligt at give primærkommunerne ret til helt at fritage produktionsjorden for skat uden derfor at fritage andre grundarealer. Det har i øvrigt altid været forslagsstillernes principielle standpunkt, at produktionsjord burde fritages for skat.
2) Et ønske om af beskæftigelsesmæssige og produktionsmæssige grunde mest muligt at friholde byerhverv, herunder industrien, for ejendomsskatter.
3) Overflytningen af et væsentligt antal landbrugs- og gartneriejendomme til byzone.
4) Bortfald af den særlige sommerhusskat, hvorefter indkomstskatten i visse tilfælde kunne deles mellem sommerhuskommunen og kommunen, hvori helårsbebyggelse var beliggende.
Ved 1. behandling, hvorunder også Svend Heiselberg (V), Alfred Hansen (DR) og Mølgaard (DR) havde ordet, fik lovforslaget en overvejende afvisende modtagelse af såvel indenrigsministeren som de øvrige partiers ordførere.
Kommunaludvalget afgav ikke betænkning over lovforslaget. Det kan dog nævnes, at et ændringsforslag svarende til indholdet af nærværende lovforslag blev stillet af et mindretal (V) i den af udvalget afgivne betænkning over forslag til lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme. (Ejendomsskattelempelse for fredede ejendomme og forretningsejendomme samt for parcel- og rækkehusejendomme m.v., der tilhører almennyttige boligselskaber og andelsboligforeninger) (se A.I. nr. 43). Ændringsforslaget blev forkastet ved 2. behandling af det nævnte lovforslag.