L 177 Forslag til lov om ændring af lov om stempelafgift

Samling: 1980-81
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Lovforslaget gik ud på at friholde jordbrugere for stempelafgift af høstpantebreve.

Ved 1. behandling blev lovforslaget behandlet sammen med forslag til lov om ændring af lov om stempelafgift. (Nedsættelse af afgiften for høstpantebreve) af ministeren for skatter og afgifter Mogens Lykketoft, se A.I. nr. 130.

Ministeren for skatter og afgifter gjorde opmærksom på, at regeringen havde foreslået en nedsættelse af stempelafgiften til taksten for gældsbreve. Som følge heraf kunne han sammen med ordførerne fra S, SF, RV, CD, VS og DR ikke støtte V's og KF's forslag.

Udvalget afgav ikke betænkning over lovforslaget.
Partiernes ordførere
Ole Stavad (S), Anders Christian Poulsen (V), Mogens Glistrup (FP), Lars P. Gammelgaard (KF), Ole Kalnæs (SF), Bernhard Baunsgaard (RV), Niels Bollmann (CD), Arne Bjerregaard (KrF), Preben Wilhjelm (VS) og Ole Flygaard (DR)