L 173 Forslag til lov om ændring af færdselsloven

(Registrering af knallerter).

Samling: 1980-81
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til retsudvalget.

Formålet med lovforslaget var at indføre registrering af knallerter.

Lovforslaget var en stort set uændret genfremsættelse af et i folketingsåret 1977-78 fremsat lovforslag, se herom Folketingsårbog 1977-78 side 354f.

Ved 1. behandling kunne justitsministeren og ordføreren for S ikke anbefale forslaget. Ordføreren fra KF kunne tilslutte sig, mens ordførerne fra de øvrige partier havde en række betænkeligheder ved forslagets administrative konsekvenser.

Udvalget afgav beretning over lovforslaget.
Partiernes ordførere
Søren Hansen (S), Svend Erik Hovmand (V), Knud Lind (FP), Aase Olesen (RV), Birgith Mogensen (CD), Poul H. Møller (KrF) og Lis Starcke (DR)