Efter 1. behandling henvist til erhvervsudvalget.
Loven gennemfører en udvidet adgang for livsforsikringsselskaber og større pensionskasser, de såkaldte tværgående pensionskasser, til at placere deres midler som risikovillig kapital i erhvervslivet.
Efter lovens § 1 kan livsforsikringsselskaber og de tværgående pensionskasser, defineret i lovens § 5, til dækning af deres forpligtelser over for forsikringstagere og medlemmer i et vist omfang også anbringe midler i risikoprægede aktiver, f.eks. i form af erhvervsobligationer, certifikater eller ejerkapitel i og udlån til erhvervsvirksomheder.
Omfanget af denne adgang er fastlagt i lovens §§ 2 og 3. Herefter må den årlige anbringelse ikke overstige 20 pct. af den årlige aktivforøgelse i det enkelte selskab eller den enkelte pensionskasse, ligesom enkeltengagementets størrelse ikke må overstige 1 pct. af formuen i det enkelte selskab eller den enkelte pensionskasse.
I §§ 8, 9 og 10, jfr. § 4 er indført yderligere talmæssige begrænsninger for at formindske omfanget af de eventuelle tab, som de nye placeringsformer måtte give anledning til.
Ifølge § 11 kræves det, at vedtægterne giver hjemmel for, at der er eller skabes hjemmel i vedtægter for kapitalanbringelsen.
Endelig åbner § 6 adgang til oprettelse af fællesvirksom- heder til anbringelse af midlerne efter § 1, når vedtægterne er godkendt af industriministeren.
Lovforslagets formål fremgår af fremsættelsestalen og bemærkningerne. Forslaget supplerede den række af erhvervspolitiske foranstaltninger, hvormed regeringen søgte at styrke de konkurrenceudsatte erhverv ved at kanalisere ny kapital ind på aktiemarkedet.
De investeringer, der herved åbnes for, er karakteriseret ved, at investor løber en risiko og får et afkast, der står i forhold til det udbytte, som virksomheden giver, og den kapital, der opsamles i virksomheden.
I den aktuelle erhvervssituation kan dette umiddelbart medføre et lavere afkast af de investerede midler end mere traditionelle anbringelser som f.eks. obligationer og fast ejendom. På længere sigt er det imidlertid en forudsætning for, at de afgivne pensionstilsagn til sin tid kan indfries med beløb, der har en rimelig købekraft, at der eksisterer et effektivt og konkurrencedygtigt erhvervsliv. Det kan derfor ud fra mere langsigtede betragtninger være i pensionskassemedlemmernes og forsikringstagernes interesse midlertidigt at acceptere et noget lavere afkast af en forholdsvis begrænset del af de opsparede midler, når dette kan medvirke til at styrke realværdien af de fremtidige pensioner.
Lovforslaget blev velvilligt modtaget i folketinget, omend ordførerne for V, KF og FP udtrykte stor uvilje mod adgangen til etablering af fællesvirksomheder, idet de fandt, at disse ville kunne medføre en uhensigtmæssig brancheglidning på det danske penge- og kapitalmarked.
Erhvervsudvalgets betænkning indeholdt ændringsforslag til fjernelse af denne adgang. Dette ændringsforslag blev forkastet ved lovforslagets 2. behandling. Det blev på ny stillet til forslagets 3. behandling, hvor det ved navneopråb blev forkastet med 77 stemmer mod 76, idet 6 medlemmer hverken stemte for eller imod.
Ved lovforslagets 3. behandling blev det vedtaget med 133 stemmer mod 27 (FP, VS og DR).