F 27 Hvad kan ministeren oplyse om årsagerne til, at flere forældre tilsyneladende foretrækker at lade deres børn blive undervist i de frie grundskoler, og hvad vil regeringen gøre for at forbedre forholdene i folkeskolen og fremover sikre det frie skolevalg?

Til: Undervisningsminister Dorte Bennedsen (S)
Samling: 1980-81
Status: Foretaget
Efter at ordføreren for forespørgerne (Alfred Hansen (DR)) havde begrundet forespørgslen, afgav undervisningsministeren (Dorte Bennedsen) en besvarelse.

I den efterfølgende debat deltog - foruden ordføreren for forespørgerne og undervisningsministeren - følgende ordførere for partierne: Helle Degn (S), Bundgaard Nielsen (V), Karen Højte Jensen (KF), Halvgaard (FP), Marianne Bentsen-Pedersen (SF), Ole Vig Jensen (RV), Mimi Jakobsen (CD), Steen Folke (VS) og Chr. Christensen (KrF). Uden for ordførernes kreds talte Flygaard (DR).

Under forhandlingerne fremsatte Steen Folke (VS) på vegne af SF og VS følgende forslag om motiveret dagsorden (F. sp. 8706):

»Folketinget tager afstand fra statens forsøg på at tvinge kommunerne til at gennemføre en milliardbesparelse på lærerskematimeforbruget i folkeskolen, idet en sådan besparelse vil gå ud over undervisningen og forværre folkeskolens problemer.

Tinget går derefter over til næste punkt på dagsordenen.«

Dette forslag forkastedes, idet 17 (SF, VS og DR) stemte for,
132 imod.
Partiernes ordførere
Helle Degn (S), Helge Bundgaard Nielsen (V), Karen Højte Jensen (KF), Børge Halvgaard (FP), Marianne Bentsen-Pedersen (SF), Ole Vig Jensen (RV), Mimi Jakobsen (CD), Christian Christensen (KrF), Steen Folke (VS) og Alfred Hansen (DR)