B 46 Forslag til folketingsbeslutning om andelsforeningsejede landbrug, andelsbrug og produktionskollektiver

Samling: 1980-81
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til landbrugs- og fiskeriudvalget.

Ifølge forslaget til folketingsbeslutning opfordres regeringen til at fremsætte lovforslag om oprettelse af andelsejede landbrug, således at der åbnes mulighed for følgende typer af landbrug:

a. Andelsforeninger, der består af sammenslutninger af selvstændige landbrug, hvor den enkelte andelshaver forpagter sit brug af andelsforeningen, men har individuel brugsret og ejendomsret til løsøre og besætning.

b. Andelsbrug, der kan bestå af 1 eller flere landbrugsejendomme, og som drives af alle andelshavere i fællesskab, ligesom alle produktionsmidlerne ejes af andelsbruget.

c. Produktionskollektiver, der er andelsbrug med forskellige former for produktion ud over landbrug.

Forslaget blev behandlet sammen med forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en jordbrugerfond (se nærmest foranstående sag).

Landbrugsministeren var sammen med et flertal af ordførerne overvejende negativt indstillet over for forslaget.

Udvalget afgav ikke betænkning over forslaget.
Partiernes ordførere
Ervin Christian Jensen (S), Henrik Toft (V), Ernst B. Schmidt (FP), Henning Grove (KF), Kjeld Rahbæk Møller (SF), Janne Normann (RV), Keld Albrechtsen (VS) og Ole Flygaard (DR)