Efter 1. behandling henvist til boligudvalget.
Ifølge forslaget opfordredes regeringen til at fremsætte forslag til ændring af lov om sanering efter følgende retningslinier:
1) Ombygning, forbedring eller istandsættelse af bestående bebyggelse, der er påbudt i medfør af en godkendt saneringsplan, skal kunne finansieres på følgende vilkår:
a) 90 pct. af investeringsudgiften finansieres med et
20-årigt statslån, der forrentes med 6 pct. p.a.
b) Den resterende del af investeringen finansieres med en rente- og afdragsfri prioritet, der forfalder til betaling ved ejerskifte.
2) Udgifter til friarealforbedringer m. v. betales af staten og kommunen med halvdelen hver.
3) Beboere af lejligheder eller brugere af erhvervslokaler, der er moderniseret i medfør af saneringsloven og finansieret på de i punkt 1) angivne vilkår, indbetaler hvert år til statskassen et normaliseringsbidrag. Bidraget opskrives årligt i 20 år i takt med prisudviklingen. Normaliseringsbidrag beregnes og opskrives med en procentdel af ydelsen på statslånet, svarende til den procentvise stigning i reguleringspristallet fra juli i året før moderniseririgsåret til juli i året før indbetalingsåret, jfr. lov om beregning af et reguleringspristal.
4) Til lejere, som er pligtige at indbetale et normaliserings- bidrag, ydes en særlig saneringssikring, der svarer til forskellen mellem hidtidig og ny husleje. Saneringssik- ringen aftrappes over fem år.
5) En saneringsplan skal vedtages af kommunalbestyrelsen, som tillige forpligtes til at orientere offentligheden samt berørte ejere og lejere om sine planer for byfornyelse og boligmodernisering, før der træffes endelig beslutning.
6) Lejere og ejere skal have adgang til at fremsætte indsigelse imod og ændringsforslag til saneringsplanen inden for en frist på mindst to måneder.
7) Kommunalbestyrelsen skal opfordre ejerne til i samarbejde med lejerne at udarbejde et saneringsprojekt, før kommunalbestyrelsen eventuelt selv foreslår projektudarbejdelsen.
8) En beboer i en lejlighed skal kunne forlange udsættelse af en forbedring, der alene vedrører den pågældende bolig, indtil vedkommende fraflytter eller sælger boligen.
9) Der skal åbnes adgang til at udarbejde en modernise- ringsplan for en enkelt ejendom, hvis ejeren og mindst halvdelen af ejendommens lejere anmoder herom.
10) Ejeren skal have adgang til at forlange, at kommunen overtager ejendommen mod erstatning, hvis ejeren ikke mener at kunne gennemføre de påbudte foranstaltninger.
11) Det skal sikres, at en kondemnering ikke kan anvendes til at billiggøre en ekspropriationserstatning ved, at en kommune træffer beslutning om kondemnering efter, at der er truffet beslutning om sanering.
12) Kommunalbestyrelsen skal tilbyde lejerne i en ejendom at overtage ejendommen på andelsbasis, når den har overtaget en ejendom, der efter saneringens gennemførelse skal anvendes til beboelse.
13) Saneringslovens formålsparagraf ændres, således at erhvervsbygninger kan indgå i byfornyelsesplanerne både fysisk og økonomisk.
14) Kommunalbestyrelsen forpligtes til at anvise egnede lokaler til erhvervsdrivende, der benytter erhvervslokaler, som må rømmes som følge af beslutninger i medfør af saneringsloven eller lov om boligtilsyn.
15) Kommunalbestyrelsen kan i forbindelse med erhvervs- genhusning betale eller yde lån til hel eller delvis betaling af ekstraudgifter i forbindelse med flytning og installation af maskiner og lignende.
Forslaget kom til 1. behandling sammen med forslag til lov om ændring af lov om sanering (se A.I., nr. 9), forslag til lov om ændring af lov om midlertidig regulering af boligforholdene (se A.I., nr. 10), forslag til lov om tvungen administration af udlejningsejendomme (se A.I., nr. 11) og forslag til lov om ændring af lov om boligsikring (se A.I., nr. 12).
Boligudvalget afgav ikke betænkning over forslaget.