Efter 1. behandling henvist til erhvervsudvalget.
Lovens indhold falder i tre dele. Dels indeholder loven regler om værdipapircentralen, dens funktion, indretning, tilsyn o. lign., dels er der reglen om værdipapircentralens eneret i forbindelse med udstedelse og omsætning af fondsaktiverne, og endelig er der regler af formueretlig art.
Loven trådte i kraft den 1. juli 1980.
Dens hovedtræk er følgende:
§ 1, stk. 1, fastslår det centrale i loven, nemlig at udstedelse af aktier og obligationer m. v., der noteres på Københavns Fondsbørs, og som hidtil er sket ved at udstede dokumenter, der normalt betegnes som værdipapirer, fremtidig sker derved, at værdipapircentralen registrerer rettighederne (fondsaktiverne) og deres ejere, samt den senere omsætning, som fondsaktiverne er genstand for. Herved er det overflødigt at udstede et dokument som bærer af rettighederne. Bestemmelsen etablerer således et legalt fuldmagtsforhold for værdipapircentralen til at emittere fondsaktiver på udstedernes vegne. For obligationslån indskydes der herved et nyt led, idet værdipapircentralen på vedkommende realkreditinstituts vegne afgiver instituttets skylderklæring til obligationskøberen (långiveren). Idet der herom skal henvises til lovforslagets bemærkninger, skal stk. 2 nævnes, idet den åbner mulighed for, at industriministeren på længere sigt kan inddrage også ikke-børsnoterede aktiver af lignende karakter som fondsaktiverne, f. eks. pantebreve og ikke-børsnoterede aktier.
Ifølge lovens § 2 er værdipapircentralen en privat, selvejende institution, hvis retningslinier for drift, virksomhed, sikkerhed m.v. fastlægges af centralens bestyrelse i en vedtægt, der godkendes af industriministeren.
Loven indeholder således ikke nærmere regler om centralens ledelse. De eneste regler fremgår af lovens kapitel 2, hvor § 3 lader industriministeren udnævne bestyrelsen, der er sammensat af en uafhængig formand, 5 repræsentanter for udstederne af fondsaktiver, 5 repræsentanter for investorerne og de kontoførende institutter og 2 arbejdstagervalgte medlemmer (lovens § 3, stk. 2, og § 4). Bestyrelsen ansætter ifølge § 5 en direktion.
Adgangen til at foretage registrering i værdipapircentralen på dennes vegne tilkommer de kontoførende institutter, der i lovens § 6 er defineret som Danmarks Nationalbank og overformynderiet, banker og sparekasser, fondsbørsvekselerere og realkreditinstitutter og andre obligationsudstedende institutter for så vidt angår fondsaktiver, der er udstedt af det pågældende institut. Ekspeditionen og sagsbehandlingen sker således decentralt, idet de kontoførende institutter varetager kontakten med investorerne.
Retsvirkningerne af registrering m. v. fremgår af lovens kapitel 4. Disse regler er inspireret af de love, der gælder på tilsvarende områder, nemlig gældsbrevsloven og tinglysningsloven, men et selvstændigt formueretligt regelsæt er nødvendigt, da EDB-registreringen i værdipapircentralen skal erstatte den fysiske eksistens af værdipapirerne.
Den generelle regel indeholdes i § 8, stk. 1, hvorefter rettighederne over registrerede fondsaktiver skal registreres i værdipapircentralen for at opnå beskyttelse mod retsforfølgning og aftaleerhververe. Bestemmelsen, der svarer til tinglysningslovens § 1, stk. 1, lader retsvirkningerne regnes fra anmeldelsen til registrering i det kontoførende institut.
Ekstinktionsregler indeholdes i §§ 11 og 12. Disse regler er betinget af, at meddelelse om registrering er afsendt af værdipapircentralen efter de i § 10 fastlagte regler.
§ 13 omhandler de tilfælde, i hvilke værdipapircentralen kan foretage en udbetaling til en kontohaver. Udgangspunktet er, at værdipapircentralen frigøres, såfremt betaling i god tro er sket til den, der ifølge registeret fremtræder som berettiget til at modtage betalingen. Legitimationsregien er udtømmende i den forstand, at værdipapircentralen ikke i andre tilfælde kan blive frigjort ved udbetaling til en person, der ikke er materielt berettiget.
Forældelsesreglerne fremgår af § 14 og § 17, der indeholder reglerne om værdipapircentralens erstatningspligt.
Kapitel 5 indeholder regler om kontoudskrifter. Da registreringen efter loven træder i stedet for besiddelsen af et værdipapir, må beviset for, hvad man ejer af fondsaktiver, føres ved dokumentation for registerets udvisende i form af kontoudskrifter. Disse kontoudskrifter kan udfærdiges dels af værdipapircentralen, dels ifølge § 20 af de kontoførende institutter på værdipapircentralens vegne.
Finansieringen af værdipapircentralens oprettelse og virksomhed påhviler ifølge kapitel 6 dem, der i første række opnår økonomiske fordele ved centralen, dvs. de myndigheder, institutter og selskaber, der udsteder fondsaktiver, og de kontoførende institutter.
Kapitel 7 indeholder reglerne for behandling af klager over registrering. Da det er vigtigt, at disse efterprøves hurtigt, fastslår § 23, at der i værdipapircentralen oprettes en særskilt klageafdeling, der behandler registrering, ændring eller udslettelse af rettigheder, dog at erstatningskrav ikke kan indbringes, men må behandles af de almindelige domstole. § 24 præciserer, hvem der har kompetence til at indbringe en sag for klagenævnet, nemlig enhver, der har en rimelige interesse heri, det kontoførende institut og værdipapircentralen selv. Klageafdelingens afgørelser kan iflg. § 25 kæres til østre landsret.
Selvom værdipapircentralen er en selvstændig og uafhængig institution, bliver den efter kapitel 8 underkastet offentligt tilsyn, der ifølge § 26 udøves af fondsbørstilsynet og ifølge § 29 af registertilsynet. De nærmere regler for tilsynenes forpligtelser og kompetencer fremgår af loven, hvortil henvises.
De særlige bestemmelser fremgår af lovens kapitel 9, hvoraf især skal fremhæves, at statspræmieobligationer ikke registreres i værdipapircentralen (§ 30), at udenlandske værdipapirer ikke er omfattet af loven (§ 31), og at værdipapircentralen ikke må afgive oplysninger til andre end de kontoførende institutter undtagen i de tilfælde, der omhandles i loven (§ 32).
Straffebestemmelserne for dem, der virker i værdipapircentralens tjeneste, er fastlagt i lovens kapitel 10, og kapitel 11 indeholder ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser, hvoraf især skal fremhæves, at loven ikke gælder for værdipapirer udstedt på Færøerne og Grønland, men den kan sættes i kraft med de afvigelser, som disse landsdeles særlige forhold tilsiger (§ 40).
Lovforslaget fik en velvillig behandling i folketinget og blev ved 3. behandling vedtaget med 147 stemmer mod 5 (KrF), hvorimod 6 medlemmer (VS) undlod at stemme.