Efter 1. behandling henvist til forsvarsudvalget.

I sine almindelige bestemmelser (kapitel I) gentager loven grundlovens princip om værnepligt. Værnepligtstjeneste kan bestå i tjeneste i forsvaret eller i civilforsvaret, bistandsarbejde i udviklingslande, eller civilt arbejde.

Som ny bestemmelse i forhold til tidligere lovgivning oprettes under indenrigsministeriet en værnepligtsstyrelse, idet de i den tidligere lovs § 6 omhandlede udskrivningskredse bortfalder. Styrelsen skal forestå sessionsafholdelsen i hele landet og endvidere varetage de opgaver, der hidtil er løst af 1. udskrivningskreds i dens egenskab af styrelse for civil værnepligt. Endvidere skal styrelsen varetage opgaver, som delegeres hertil fra indenrigsministeriets departement, ligesom den skal afgøre visse retlige spørgsmål på værnepligtsområdet, der hidtil er afgjort af sessionerne (lovens § 6, stk. 2). Endelig skal styrelsen varetage de løbende administrative funktioner på værnepligtsområdet (budget- og personaleadministration, sessionstilrettelæggelse, møde- og uddannelsesvirksomhed, udfærdigelse af forskrifter m. v.).

Udskrivelsen af værnepligtige vil som tidligere skulle foregå ved sessionen, der består af en udskrivningschef (formand), et medlem af en kommunalbestyrelse eller et amtsråd, en sessionsofficer og en sessionslæge.

Som sidste myndighed til administration af loven nedsætter indenrigsministeren ifølge lovens § 10 et værnepligtsnævn, der skal virke som klageinstans i visse spørgsmål angående udskrivningen.

Det fastslås i lovens kapitel III, at værnepligtige skal møde for sessionen i det år, hvori de fylder 18 år, og at de herunder skal underkaste sig lægeundersøgelser. Endvidere fastsættes regler for udskrivning af de værnepligtige, hvorunder også sker en lovfastsættelse af ordningen med »frivillig værnepligt«. Der ligger heri, at den udskrevne værnepligtige over for fordelingsmyndigheden giver afkald på fritagelsesmuligheden. Fordelingsmyndigheden giver til gengæld tilsagn om at indkalde den værnepligtige på det tidspunkt og på det sted, som han selv har ønsket.

Fordelingen af de værnepligtige til forsvaret og civilforsvaret foretages af forsvarsministeren, jfr. kapitel IV, der i øvrigt indeholder nærmere regler herom.

Kapitel V indeholder regler om de værnepligtiges indkaldelse og kapitel VI om udsættelse med og fritagelse for værnepligttjeneste. Lovens ikrafttrædelse er i § 38 fastsat til 1. januar 1981.

§§ 39-41 indeholder konsekvensændringer i lov om værnepligtiges anvendelse til civilt arbejde, lov om værnepligtens opfyldelse ved bistandsarbejde i udviklingslande og lov om hjemmeværnet.

Lovforslaget var udarbejdet med udgangspunkt i betænkning 875/1979 om rationalisering af udskrivningsvæsenet. Det fik en gennemgående positiv modtagelse ved 1. behandling, og der blev til 2. behandlingen - foruden et forslag af redaktionel karakter fra ministeren - alene stillet et ændringsforslag fra SF's medlem af udvalget om, at hjemlen for at politiet skulle kunne fremstille værnepligtige for sessionen skulle udgå og et ændringsforslag fra ministeren om, at udtrykket »frivillig værnepligtig« skulle udgå af loven. Sidstnævnte ændringsforslag var begrundet i drøftelser under 1. behandlingen og i udvalget om rimeligheden af at lovfæste denne almindeligt anvendte betegnelse, hvorom der var uenighed, for en ordning, hvortil der i øvrigt var almindelig tilslutning. Mens ministerens ændringsforslag begge blev vedtaget, blev SF's ændringsforslag forkastet ved 2. behandling.

Lovforslaget blev ved 3. behandling vedtaget med 134 stemmer mod 16 (SF og VS), mens 5 (DR) undlod at stemme.