Efter 1. behandling henvist til uddannelsesudvalget.

Folketingsbeslutningens hovedsigte er, at der skal sikres samtlige unge tilbud om ungdomsuddannelse, og at disse tilbud gøres ligeværdige gennem tilrettelæggelse efter følgende principper:

1. Gennem udbygning og geografisk spredning af uddannelserne samt etablering af en sammenhængende vejledning og tilmeldingsprocedure skal den enkelte tilbydes en reel valgmulighed mellem flere ungdomsuddannelser, som alle skal bygge på folkeskolens 9-årige grundskole.

2. Der bør etableres kortvarige kurser og korterevarende uddannelsesforløb inden for erhvervsuddannelserne som led i en aktiv indsats for at motivere de unge til at fortsætte uddannelsesforløbet efter grundskolen.

3. Ungdomsuddannelserne bør danne grundlag for videregående uddannelse og erhvervsmæssig beskæftigelse.

4. Eleverne bør kunne genoptage deres uddannelse efter en afbrydelse, og der bør være mulighed for at afslutte uddannelserne på forskellige trin med en given kompetence.

5. I alle ungdomsuddannelserne bør indgå almene fagområder.

6. Perioder med relevant praktisk beskæftigelse inden for arbejdslivet bør indgå i uddannelserne.

7. Det må sikres, at lærerne har et alment kendskab til alle ungdomsuddannelserne.

8. Der bør tilvejebringes en koordineret planlægning og styring af disse uddannelser i et samarbejde mellem stat, amtskommune og arbejdslivets organisationer m. fl.

9. Forsøgsvirksomhed bør udvikles i overensstemmelse med principperne i folketingsbeslutningen.

Forslaget kom til 1. behandling sammen med følgende andre beslutningsforslag: om de 16-19-åriges uddannelsesmuligheder, jfr. B 11, nr. 105, og om ændring af gymnasiestrukturen. jfr. B 11, nr. 106.

Med hensyn til forslagets hovedsigte angives følgende i de ledsagende bemærkninger:

»Som overordnet mål for de nødvendige foranstaltninger må det tilstræbes at skabe garanti for, at alle unge i fortsættelse af grundskolen får tilbud om en ungdomsuddannelse.

Dette må ses i sammenhæng med og som en videreudvikling af den ungdomsgaranti, som gennem beskæftigelsesplanerne påregnes iværksat, hvorefter der garanteres alle unge under 25 år et uddannelsestilbud eller et beskæftigelsestilbud af følgende karakter:

a. Et tilbud om mindst 9 måneders samlet effektiv uddannelse, som skal indeholde en kompetencegivende del eller være led i en fortsat kompetencegivende uddannelse.

b. Et tilbud om mindst 9 måneders uafbrudt beskæftigelse med udsigt til varig beskæftigelse.

Ungdomsgarantiens indhold består således i, at der gives de unge et reelt tilbud om adgang til at kunne kvalificere sig til fortsat uddannelse og/eller erhvervsmæssig beskæftigelse, hvor det primære sigte med garantien er en realisering af uddannelsestilbuddet.

Garantien for et tilbud om en ungdomsuddannelse skal have et reelt indhold. For at opfylde dette må det tilstræbes, at der for den enkelte unge bliver mulighed for at vælge mellem flere ungdomsuddannelser. Om et egentligt valg kan man kun tale, hvis de enkelte uddannelser er ligeværdige og af den unge opfattes således.

Ligeværdighed som forudsætning for garanti om et uddannelsestilbud er ikke et éntydigt begreb. Ligeværdigheden er sammensat af en række faktorer, der for den enkelte elev kan have forskellig vægt.

Disse faktorer indgår som væsentlige led i de principper, der er foreslået i det følgende. Her skal specielt fremhæves faktorer som tilstrækkelig kapacitet, tilstrækkelige økonomiske vilkår, forbedret vejledning, udvidet studie- og erhvervskompetence samt fleksibilitet i og sammenhæng mellem de enkelte uddannelser og deres indhold, således at problemerne ved overgang mellem disse og ved genoptagelse af en afbrudt uddannelse mindskes. Endelig bør alle ungdomsuddannelser give eleverne muligheder for - eventuelt efter supplerende kurser - at fortsætte i en videregående uddannelse.

Tilsammen danner forslagets punkter en ramme for de foranstaltninger, der - gennemført administrativt eller ved lovgivning - skal sikre dels en sammenhængende planlægning, styring og finansiering af dette uddannelsesområde, dels en reel garanti for et uddannelsestilbud, der holder mulighederne for fortsat uddannelse åben, baseret på ligeværdighedsprincippet.«

Det understreges endvidere i bemærkningerne, at det er den voldsomme vækst i tilgangen til gymnasiet og efg-uddannelserne, som har skabt store problemer på dette uddannelsesområde og nødvendiggjort en samlet ramme for de kommende års indsats på området i form af lovgivningsinitiativer og administrative foranstaltninger.

I uddannelsesudvalgets betænkning over forslaget stillede undervisningsministeren flere ændringsforslag, som blev tiltrådt af et flertal i udvalget og derpå vedtaget ved 2. behandling. Det oprindelige forslags formuleringer blev således i de fleste tilfælde modificeret noget, idet »skal« blev erstattet med »bør«, ligesom en bestemmelse om, at der skulle indgå en fælles kerne af fag i samtlige uddannelser, ændredes til, at der bør indgå almene fagområder i alle ungdomsuddannelserne.

Ved 2. (sidste) behandling blev forslaget vedtaget med 99 stemmer mod 43 (KF, FP, CD, VS og DR).