Efter 1. behandling henvist til arbejdsmarkedsudvalget.

I forslaget til folketingsbeslutning opfordredes regeringen til at udarbejde og fremsætte de nødvendige lovforslag i overensstemmelse med en række principper for virksomhedsdemokrati og kapitalstyring, der kan resumeres således:

1. Demokrati på arbejdspladsen.

I alle virksomheder med mere end 5 ansatte vælger disse et virksomhedsråd - i andre virksomheder kan de ansatte beslutte at være virksomhedsrådet -, der i offentlige og koncessionerede virksomheder har den daglige ledelse inden for de af de folkevalgte organer fastlagte rammer, mens det i privatejede virksomheder har en række beføjelser i relation til virksomhedens ledelse og produktion m. v. Desuden repræsenterer virksomhedsrådet den ansvarlige lønmodtagerkapital, der tilgår virksomheden i henhold til punkt 2.

2. Økonomisk demokrati.

Alle private virksomheder overfører årlig mindst 3 pct. af værditilvæksten til lønmodtagerne som disses kollektive ejendom. En tredjedel af denne overførsel tilgår en solidarisk lønmodtagerfond, mens de to tredjedele bliver stående i
virksomheden som ansvarlig lønmodtagerkapital, der repræsenteres af virksomhedsrådet.

Med virksomhedsrådets tilslutning kan en virksomhed få tilført kapital fra lønmodtagerfonden, der i så fald vil indgå i den i virksomheden placerede lønmodtagerkapital.

Udbyttet af al lønmodtagerkapital tilskrives, uanset placering, som samtlige lønmodtageres kollektive ejendom den solidariske lønmodtagerfond, der skal ledes efter principperne om samfundsmæssige behov. Bl. a. skal fonden have forkøbsret, hvis en virksomhed udvider sin egenkapital, eller hvis virksomheden udbydes til salg. Fonden ledes af et repræsentantskab, der sammensættes ud fra geografiske og branchemæssige hensyn. Af sin midte vælger repræsentantskabet en bestyrelse, der har ansvaret for den daglige ledelse m. v.

3. Samfundsstyring af kapitalen.

Folketinget fastlægger hovedretningslinjerne for fordelingen af kapitalressourcerne. Til varetagelse heraf indsætter folketinget et flertal af repræsentanter i pengeinstitutternes og forsikringsselskabernes bestyrelse. I overensstemmelse med principperne om samfundsmæssige behov skal regeringen herigennem sikre en mere planmæssig udvikling af økonomien.

Folketinget følger udviklingen gennem et udvalg, der skal have samme myndighed vedrørende en grovstyring af fordelingen af kapitalressourcerne, som finansudvalget har for styringen af statens anvendelse af kapital.

Nationalbanken skal overgå til at være en statsbank med direkte ansvar over for regering og folketing.

4. Anden lovgivning.

En række arbejdsmarkedslove må ændres under tilpasningen til udviklingen af virksomhedsdemokrati og bedre samfundsøkonomisk planlægning.

Om baggrunden for beslutningsforslaget hedder det bl. a. i de ledsagende bemærkninger:

»Formålet med dette beslutningsforslag er at demokratisere arbejdslivet, at skaffe lønmodtagerne andel i merværdien i virksomhederne samt at påbegynde en styring af kapitalen.

Så vidtrækkende reformer bør ikke gennemføres uden en aktiv støtte og opbakning fra lønmodtagerorganistionerne og især deres medlemmer. Derfor er det nødvendigt med en dybtgående og omfattende diskussion i hele befolkningen. Fremsættelsen af nærværende beslutningsforslag skal være med til at fremme diskussion. Vedtages beslutningsforslaget, bør de påkrævede lovforslag afvente forløbet af en intensiveret debat, således at man kan være nogenlunde sikker på, at en eventuel lov kan bæres igennem en folkeafstemning i henhold til grundlovens § 42.«

Ved I. behandling fik forslaget en overvejende afvisende modtagelse af de øvrige partiers ordførere.

Udvalget afgav ikke betænkning over forslaget til folketingsbeslutning.