Efter 1. behandling henvist til arbejdsmarkedsudvalget.
I folketingsbeslutningen opfordres regeringen til i folketingsåret 1979-80 med henblik på vedtagelse i dette folketingsår at fremsætte lovforslag om ændringer i aktie- og anpartsselskabslovene om øget medarbejderrepræsentation i bestyrelser, at gennemføre øget offentligt indseende i aktie- og anpartsselskabernes ejerforhold og økonomi og at gennemføre øget medindflydelse for offentligt ansatte.
Folketingsbeslutningen indeholder dernæst i 2 punkter en nærmere præcisering af ovenstående, hvortil kan henvises. Der kan endvidere henvises til årbogens omtale af lov om ændring af aktieselskabsloven, lov om ændring af anpartsselskabsloven og lov om ændring af lov om banker og sparekasser (se A.I. nr. 55, 56 og 57) samt forslag til lov om forsikringsvirksomhed (se A. 11. nr. 4).
Forslaget til folketingsbeslutning havde i den skikkelse, hvori det blev fremsat, et noget videre sigte og havde titlen forslag til folketingsbeslutning om medejendomsret og medbestemmelse. (Indførelse af overskudsdeling). Om baggrunden for beslutningsforslaget og om det oprindelige indhold heraf udtalte arbejdsministeren i sin fremsættelsestale:
»Udviklingstendenserne i den danske økonomi tegner sig ret mørkt som følge af energiprisstigningerne og de afsvækkede internationale konjunkturer. Dette har i særlig grad konsekvenser for betalingsbalance, beskæftigelse samt pris- og omkostningsforhold. Regeringen har derfor besluttet at fremlægge et samlet, afbalanceret sæt foranstaltninger til afhjælpning heraf, jfr. i øvrigt statsministerens redegørelse i forbindelse med fremsættelse af lovforslagene. Nærværende beslutningsforslag er et led i dette samlede kompleks af økonomisk-politiske foranstaltninger.
Regeringen finder, at det er nødvendigt, at lønmodtagerne sikres garanti for en rimeligt afbalanceret indkomstfordeling, og at de får andel i den relativt større virksomhedsindtjening, som den foreslåede kraftige afdæmpning i lønudviklingen vil betyde. Regeringen finder det helt nødvendigt, at et samlet lovgivningskompleks også må indeholde starten til en lovgivning om medejendomsret og medbestemmelse. Af tidsmæssige og tekniske årsager er regeringen indstillet på i første omgang at sikre sig folketingets tilslutning til, at regeringen arbejder videre på at gennemføre en ordning efter de retningslinier, der er angivet i dette forslag til folketingsbeslutning orn medejendomsret og medbestemmelse baseret på overskudsdeling.
Efter forslaget opfordres regeringen til med henblik på vedtagelse i dette folketingsår at fremsætte et lovforslag om en obligatorisk og solidarisk overskudsdeling. Overskudsdelingsordningen opbygges på grundlag af en andel af 10 pct. af virksomhedernes regnskabsmæssige nettoresultat efter skat. Overskudsbidragene ejes af samtlige lønmodtagere. Efter forslaget indbetales bidragene til en fælles investerings- og beskæftigelsesfond eller, såfremt de ansatte på den enkelte virksomhed og virksomhedens ledelse er enige om det, i form af ansvarlig kapital til en særlig virksornhedsfond. Fællesfonden og virksomhedsfondenes midler anbringes som ansvarlig kapital i erhvervslivet. Forslagets ene formål, nemlig at sikre lønmodtagerne en andel i den fremtidige kapitaltilvækst, opfyldes således ved etableringen af en overskudsdelingsordning. Formålet med ordningen er herudover at give samtlige lønmodtagere medindflydelse på deres virksomheder. Dette formål opfyldes dels ved, at lønmodtagerne gennem fællesfondens og virksomhedsfondenes placeringer af midler som ansvarlig kapital i virksomhederne opnår medejendomsret og deraf flydende medbestemmelse i virksomhederne, og dels ved, at der gennem forslag om ændringer i aktie- og anpartsselskabslovene fastsættes regler om øget medarbejderrepræsentation i bestyrelser. Endvidere skal der gennemføres regler, der sikrer større offentligt indseende i aktie- og anpartsselskabernes ejerforhold og økonomi. Ifølge forslaget er også de offentligt ansatte medejere af den opsamlede lønmodtagerkapital, og de får således indflydelse på, hvorledes midlerne skal placeres i erhvervslivet. Endvidere skal regeringen overveje, hvilke konsekvenser de gennemførte ændringer i reglerne om de ansattes medbestemmelse i de private virksomheder skal have for de offentligt ansatte. Og efter forslaget opfordres regeringen til ved forhandlinger med de kommunale organisationer at søge sikret, at der også inden for det kommunale område gennemføres bestemmelser om samarbejde og samarbejdsudvalg med mindst samme principielle rettigheder som dem, der gælder for de ansatte inden for staten. Også for disse forhandlinger gælder der den frist, at de bør være afsluttet i indeværende folketingsår.
Det følger af forslagets karakter, at etableringen af en overskudsdelingsordning og forslagene om ændringer i aktie- og anpartsselskabslovene ikke er detaljeret beskrevet. Folketinget opfordres efter forslaget til at give regeringen mulighed for på grundlag af de ovenfor nævnte retningslinier at udarbejde og fremsætte lovforslag herom. Folketinget får således lejlighed til på et senere tidspunkt nøjere at gennemgå lovforslagene. På nuværende tidspunkt beder regeringen kun om tilslutning til at arbejde efter de fremlagte principper.«
Om den omtalte redegørelse af statsministeren kan henvises til årbogens omtale heraf (se side 78).
Der blev under 1. behandling af Aage Andersen (S) stillet forslag om, at beslutningsforslaget henvistes til arbejdsmarkedsudvalget, medens Maisted (FP) foreslog, at det henviste til det politisk-økonomiske udvalg. Førstnævnte forslag vedtoges med 80 stemmer mod 47 (V, KF, FP og RV), hvormed det sidstnævnte forslag bortfaldt.
I den af udvalget afgivne betænkning stillede arbejdsministeren en række ændringsforslag, der bragte beslutningsforslaget i overensstemmelse med indholdet af den vedtagne folketingsbeslutning som beskrevet ovenfor. Om ændringsforslagene hedder det i de ledsagende bemærkninger:
»Der har ikke vist sig parlamentarisk mulighed for fuldt ud at gennemføre regeringens helhedsplan, herunder forslaget om indførelse af overskudsdeling. Regeringen foreslår derfor, at forslaget herom udgår af nærværende beslutningsforslag. Regeringen vil imidlertid fortsætte forhandlingerne med de politiske partier med henblik på et konkret forslag om, hvorledes lønmodtagerne kan sikres en andel i den fremtidige kapitaltilvækst og få øget adgang til medbestemmelse på deres arbejdspladser, idet regeringen fortsat er af den opfattelse, at dette sikres bedst gennem en lovgivning om lønmodtagernes medejendomsret.
Regeringen vil endvidere overveje forslag om øget tryghed i ansættelsen for de ansatte, idet den er af den opfattelse, at de omlægninger inden for erhvervsstrukturen, som indgår som en af målsætningerne for regeringens samlede kompleks af økonomisk-politiske foranstaltninger, ikke må skabe utryghed for den enkelte lønmodtager med hensyn til beskæftigelsen og dermed grundlaget for de almindelige levevilkår. Derfor må de foranstaltninger, der fremmer omlægningerne, knyttes sammen med en indsats for større tryghed i ansættelsen for den enkelte og for de ansatte som helhed. Personlig tryghed for de ansatte må være en forudsætning for deres deltagelse i den nødvendige moderniseringsproces og strukturelle omlægning.
Det bør tilsigtes at skabe et fælles grundlag for et højt tryghedsniveau, der kan danne udgangspunkt for en udbygning ad overenskomstmæssig vej af forholdene på de enkelte relevante arbejdsfelter under hensyntagen til deres særlige natur.
Der skal derfor ikke forud for forhandlinger med parterne på arbejdsmarkedet opstilles faste rammer for lovgivningen.
Regeringen finder, at spørgsmålet om øget tryghed for de ansatte ved afskedigelser i forbindelse med virksomhedsindskrænkning og virksomhedslukning og ved indførelse af moderne teknologi bør løses forlods.«
Der blev endvidere i betænkningen af et mindretal (CD) stillet 2 underændringsforslag til et af de af arbejdsministeren stillede ændringsforslag. Om disse såvel som de i betænkningen indeholdte mindretalsudtalelser henvises til betænkningen.
Efter at de af mindretallet stillede underændringsforslag var blevet forkastet og de af arbejdsministeren stillede ændringsforslag vedtaget, blev beslutningsforslaget vedtaget ved 2. (sidste) behandling med 75 stemmer (S, SF og RV) mod 47 (V, KF, FP og VS), medens 13 (CD, KrF og DR) hverken stemte for eller imod.