B 102 Forslag til folketingsbeslutning om ægtefællers pensionsretlige stilling

Samling: 1979-80 (2. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til socialudvalget.

Forslaget havde følgende ordlyd:

»Folketinget opfordrer regeringen til på det pensionsretlige område at fremsætte lovforslag, der vil bringe overensstemmelse mellem de rettigheder, der tilkommer gifte pensionister, og de rettigheder, der tilkommer to enlige pensionister, der lever i et såkaldt papirløst forhold.«

Om baggrunden for forslagets fremsættelse oplyses i de ledsagende bemærkninger bl. a. følgende:

»Det er velkendt, at tendensen til at etabiere et papirløst forhold i stedet for at gifte sig breder sig mere og mere. Tendensen griber så meget om sig, at ikke alene undlader mange par at indgå ægteskab, men det er oven i købet blevet ikke helt ualmindeligt, at ældre ægtepar, herunder mange pensionistægtepar, lader sig skille, men derefter rent faktisk fortsætter deres samliv. Efter de senest foreliggende tal lever således nu omkring 350.000 personer papirløst sammen i Danmark.

Efter kristeligt folkepartis opfattelse er det væsentligt at få brudt med denne tendens og atter få gjort ægteskabet til en grundpille i vort samfundsmønster; og under alle omstændigheder kan der næppe være uenighed om, at det i sig selv er uheldigt, for ikke at sige utilstedeligt, at lovgivningsmagten indretter de forskellige regelsæt således, at de inspirerer til spekulation i, hvorvidt det bedst kan betale sig at indrette sig på den ene eller den anden måde.«

Udvalget afgav ikke betænkning over forslaget inden folketingsårets udløb.
Partiernes ordførere
Winnie Møller (S), Peter Brixtofte (V), Jørgen Junior (FP), Agnete Laustsen (KF), Lilli Gyldenkilde (SF), Aase Olesen (RV), Birgith Mogensen (CD), Anne Grete Holmsgaard (VS), Jens Kristian Steffensen (KrF) og Lis Starcke (DR)