B 1 Folketingsbeslutning om folketingets samtykke i henhold til grundlovens § 57 (Glistrup)

Af: Udvalget for Forretningsordenen (UFO)
Samling: 1979-80 (2. samling)
Status: Vedtaget
I skrivelse af 7. november 1979 anmodede justitsminister Henning Rasmussen om folketingets fornyede samtykke efter grundlovens § 57 til den tiltale, der var rejst mod folketingsmedlem Mogens Glistrup for overtrædelse af straffeloven, skattekontrolloven og kildeskatteloven, til hvilken tiltale folketinget tidligere - den 12. juni 1974 og den 31. oktober 1974 - har meddelt samtykke, der efter afholdelse af folketingsvalg er fornyet den 13. marts 1975 og den 25. marts 1977. (Se herom årbog 1973-74, side 441, årbog 1974-75, side 601 og 614 og årbog 1976-77, side 552). Ministeren henviste i skrivelsen til den af Københavns byret i sagen afsagte dom af 17. februar 1978 og oplyste, at dommen af Glistrup var anket til østre landsret med påstand om frifindelse og af anklagemyndigheden til skærpelse, herunder frakendelse af retten til at udøve advokatvirksomhed.

Herudover henviste ministeren i skrivelsen til, at der nu på ny havde været afholdt nyvalg til folketinget, hvorved Glistrup var genvalgt.

Andragendet blev i overensstemmelse med forretningsordenens § 25, næstsidste pkt., henvist til udvalget for forretningsordenen, der - efter at have behandlet sagen - den 9. november 1979 afgav en betænkning (B. sp. 1), som indeholdt følgende to indstillinger:

»Et flertal (udvalget med undtagelse af fremskridtspartiets medlemmer) indstiller til folketinget, at der gives fornyet samtykke efter grundlovens § 57 til den rejste tiltale.

Et mindretal (fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) indstiller, at folketinget viser sagen tilbage til udvalget til egentlig behandling. I den forbindelse oplyses, at mindretallet straks ved udvalgsbehandlingens begyndelse afleverede den som bilag til nærværende betænkning optrykte skrivelse af 9. november 1979 med ligeledes optrykte underbilag. Heraf fremgår, at der er en række grunde, som ikke forelå i 1977, som taler for at nægte samtykke, og der er behov for yderligere oplysninger fra justitsministeren til dels til korrektion af fejlagtig og ufuldstændig fremstilling i justitsministeriets fornævnte skrivelse af 7. november 1979.

Formanden bladede skrivelsen af 9. november igennem og fremkom med nogle løsrevne citater, som gav udvalgets medlemmer et misvisende indtryk, og sagde derefter, at han ville mene, at brevet passende kunne være en hjælp for udvalgets medlemmer, hvis der skulle komme debat i folketingssalen.

Fremskridtspartiets repræsentant protesterede kraftigt herimod, idet der var tale om en grov krænkelse af fundamentale regler for enhver behandling af en sag i folketingsudvalg eller andetsteds, når et medlem ikke kan få sine rettidigt afleverede synspunkter viderebragt til de andre medlemmer, før disse tager stilling til den forelagte sag.

Udvalgets formand afskar imidlertid videre debat om emnet og fik repræsentanter for de i øvrigt i udvalget mødte partier til at erklære sig enige i foranstående flertalsindstilling, som var omdelt til medlemmerne, før første møde i sagen overhovedet var påbegyndt, og før man havde den ringeste anelse om, at skrivelsen af 9. november 1979 ville fremkomme.

Det kan bestemt ikke være korrekt af folketinget at godtage en udvalgsbehandling - eller rettere mangel på behandling - som den, der hermed er foregået, og hvor man dels har afskåret et medlem fra at få sine synspunkter bragt videre til de andre medlemmer og dels fra at få sagen behørigt oplyst, før man har gennemtvunget en afgørelse fra udvalgets side. For at en sådan foragt for normal anstændig sagsbehandlig ikke skal danne præcedens, må folketinget - hvad enten man vedrørende selve sagen er enig med den ene eller den anden - vise behandlingen tilbage til udvalget for forretningsordenen, således at udvalget i denne sag kan levere et anstændigt udvalgsarbejde til brug for folketingets forhandlinger ganske på samme måde, som det da heldigvis hidtil har været skik; at alle folketingsudvalg i alle sager bearbejder det foreliggende materiale i en parlamentarisk forhandling, før man afleverer indstilling til folketinget.«

Som bilag til betænkningen var optrykt dels justitsministerens skrivelse af 7. november 1979 samt den skrivelsen vedlagte kopi af anklageskrift og ankemeddelelse af 24. januar 1978 og dels den i udvalgsmindretallets udtalelse nævnte skrivelse af 9. november 1979 fra Glistrup til udvalget med bilag.

Eneste behandling af indstillingerne fra udvalget for forretningsordenen fandt sted den 14. november (F. sp. 524). Først forhandledes det af mindretallet i udvalgsbetænkningen stillede forslag om standsning af sagens behandling og henvisning af denne til fornyet behandling i udvalget. I denne forhandling deltog Glensgård (FP) og K. B. Andersen (S). Forslaget forkastedes med 20 (FP og Flygaard (DR)) for, 145 imod og 2 (Melchior (CD) og Lis Starcke (DR)), der hverken stemte for eller imod.

I den følgende forhandling om indstilling deltog K. B. Andersen (S), Ole Espersen (S), Arentoft (FP), Glensgård (FP), Askjær Jørgensen (FP) og Mølgaard (DR), ligesom justitsministeren kommenterede påstande om fejl i ministerens skrivelse af 7. november 1979.

Udvalgsflertallets indstilling vedtoges med 144 stemmer mod 20 (FP), mens 1 (Mølgaard (DR)), hverken stemte for eller imod.