Efter l. behandling henvist til arbejdsmarkedsudvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Med loven, der trådte i kraft den 30. marts 1979, forlænges de kollektive overenskomster og aftaler om løn- og arbejdsforhold, der udløber før 1. april 1980, for en periode af 2 år med de ændringer, hvorom parterne var blevet enige inden lovens ikrafttræden, samt følgende:

1. Garantibetalingen forhøjes pr. 1. marts 1979 med 1,20 kr. til 32,60 kr.

2. De 2 i henhold til lov nr. 230 af 2. juni 1977 om midlertidig indbetaling fra staten til Arbejdsmarkedets Tillægspension af visse dyrtidsportioner midlertidigt suspenderede dyrtidsportioner bortfalder.

3. I det første overenskomstår er der inden for andre private overenskomstområder end LO/DA-området mulighed for at aftale ændringer inden for en beløbsramme af ½ pct. af lønsummen.

4. For det andet overenskomstår kan der yderligere aftales forbedringer, der fortrinsvis skal komme de lavtlønnede til gode samt anvendes til afhjælpning af opståede uligheder, inden for en ramme af 225 mill. kr. for LO/DA-området og 3/4 pct. af lønsummen på det øvrige arbejdsmarked.

5. For den offentlige sektor kan der inden for en samlet ramme på 1 3/4 pct. af lønsummen gennemføres ændringer for at afhjælpe opståede uligheder i forhold til den øvrige del af arbejdsmarkedet. Ændringer inden for 1 pct. af den samlede lønsum kan gennemføres med virkning fra 1. april 1979, øvrige ændringer med virkning fra 1. april 1980.

6. Inden for overenskomst- og aftaleområder med taktreguleringsordninger, i henhold til hvilke mindre end 75 pct. af en konstateret forskel i lønudvikling automatisk kommer til udbetaling, forhøjes denne procent til 75. Forhøjelsen gennemføres med virkning fra den regulering, der forfalder til udbetaling 1. september 1979 og senere.

Af lovens bestemmelser i øvrigt skal følgende omtales:

a. På overenskomstområder, hvor spørgsmålet om en tilpasning af overenskomsterne til en dyrtidsregulering med ensartede ørebeløb ikke ved lovens ikrafttræden er færdigforhandlet, genoptages forhandlingerne herom. Såfremt der ikke inden 4 uger er opnået enighed mellem parterne, afgøres de udestående spørgsmål ved nævns-afgørelse efter samme regler som omtalt nedenfor under d.

b. For tjenestemænd og andre grupper af lønmodtagere, der ikke er omfattet af ferieloven, foretages uden for de ovenfor under 3-5 nævnte beløbsrammer ændring af de gældende regler og aftaler svarende til de pr. I. september 1979 gennemførte ændringer i lov om ferie (se herom A.I. nr. 6).

c. Hvor der som en konsekvens af arbejdsmiljølovens regler om hviletid og fridøgn er optaget eller forestår forhandling mellem parterne om en ny overenskomst også med det direkte sigte efter parternes ønske at tilpasse overenskomsten til arbejdsmiljøloven, kan disse forhandlinger færdiggøres, selv om dette måtte indebære, dels at der sker ændringer i de forlængede overenskomster, dels at eventuelle økonomiske konsekvenser heraf ikke holdes inden for lovens rammer.

d. Inden for LO/DA-området afgøres sådanne spørgsmål vedrørende anvendelsen af den under 4 nævnte beløbsramme, om hvilke der ikke inden 4 uger efter lovens ikrafttræden er opnået enighed mellem parterne, af Overenskomstnævnet af 1939. Inden for andre private overenskomstområder end LO/DA-området afgøres sådanne spørgsmål, hvorom der ikke kan opnås enighed inden I. maj 1979 eller inden 4 uger efter overenskomstens normale udløbstid, ved et i hvert overenskomstområde oprettet paritetisk sammensat nævn. De omtalte frister kan fraviges efter aftale mellem parterne.

e. For den offentlige sektor opretter finansministeren 3 paritetiske nævn - 1 for det kommunale forhandlingsområde, 1 for tjenestemandsområdet i staten, folkeskolen og folkekirken og 1 for den offentlige sektor i øvrigt - til inden for visse frister at tage stilling til anvendelsen af hver deres del af den ovenfor under 5 nævnte beløbsramme.

f. Spørgsmål, om hvilke der ikke kan opnås flertal i de ovenfor under d. og e. omtalte nævn, afgøres ved, at nævnet udpeger en opmand, der træffer afgørelsen. Kan enighed om opmand ikke opnås, udpeges en sådan af forligsinstitutionen.

g. For den periode, hvormed overenskomsterne forlænges, forlænges også den til overenskomstforholdet knyttede fredspligt.

h. Spørgsmål om overtrædelse og fortolkning af de forlængede overenskomster og aftaler m. v. afgøres efter de sædvanlige fagretlige regler for det pågældende område.

i. Loven gælder ikke for Færøerne og kollektive overenskomster og aftaler, der reguleres efter det grønlandske reguleringspristal, som beregnes i henhold til den grønlandske lønningslov.

Om baggrunden for lovforslaget udtalte arbejdsministeren i sin fremsættelsestale:

»Lovforslaget tager sigte på at undgå den truende storkonflikt på arbejdsmarkedet gennem en forlængelse af samtlige kollektive overenskomster og aftaler m. v. for en 2-årig periode.

Baggrunden for forslaget er, at forligsmanden den 13. marts 1979 opgav mægling i forhandlingerne i statens forligsinstitution om fornyelse af de pr. 1. marts 1979 udløbne kollektive overenskomster, og at det på baggrund af det hidtidige forløb af forhandlingerne ikke kan forventes, at parterne i løbet af den periode på 14 dage, hvormed konflikterne er udsat af forligsmandskollegiet, vil kunne nå til enighed om fornyelse af de pågældende overenskomster. De varslede arbejdsstandsninger truer herefter med at træde i kraft den 30. marts 1979.

På baggrund af landets vanskelige økonomiske situation foreslås en samlet losning for hele arbejdsmarkedet, idet regeringen i denne forbindelse lægger afgørende vægt på, at der ændres mindst muligt i det gældende overenskomstsystem. Bl. a. finder regeringen det vigtigt, at der ikke gribes ind på områder, hvor parterne allerede er blevet enige f. eks. om de specielle krav.«

Der kan i ovrigt henvises til den udtalelse af særlig karakter af statsministeren, der er refereret side 52.

Ved 1. behandling, hvori også en række medlemmer uden for ordførernes række foruden statsministeren, udenrigsministeren, finansministeren, arbejdsministeren og handelsministeren tog del, blev lovforslaget behandlet sammen med forslag til lov om ændring af ferieloven. (Forlængelse af ferie m.v.) og forslag til lov om ændring af medhjælperloven. (Forlængelse af ferie) (se de 2 nærmest foregående sager) samt forslag til lov om forlængelse af visse overenskomster inden for den offentlige sygesikring (se A.I. nr. 128), forslag til lov om begrænsning af avancer og lønstigningers indregning i priserne (se A.I. nr. 60), forslag til lov om begrænsning af tantieme og vederlag m. v. (se A.I. nr. 61) og forslag fil lov om ændring af lov om tjenestemandspension (se A.I. nr. 22).

I den af udvalget afgivne betænkning, der var fælles for ovennævnte lovforslag med undtagelse af de 2 af handelsministeren fremsatte, blev lovforslaget af et flertal (S og V) indstillet til vedtagelse med et af arbejdsministeren stillet ændringsforslag, der indebar, at der skulle oprettes 3 paritetiske nævn i stedet for kun I som oprindelig foreslået inden for den offentlige sektor, jfr. ovenfor under e. Med hensyn til de af en række mindretal afgivne udtalelser og stillede ændringsforslag henvises til den af udvalget afgivne betænkning. Uden for betænkningen blev der af Niels Helveg Petersen (RV) og Ole Vig Jensen (RV) stillet 1 ændringsforslag.

Ved 2. behandling blev lovforslaget behandlet sammen med de i forbindelse med omtalen af 1. behandling nævnte lovforslag. Også ved denne behandling havde enkelte medlemmer uden for ordførernes række foruden arbejdsministeren, finansministeren og handelsministeren ordet. Efter at det af arbejdsministeren stillede ændringsforslag var blevet vedtaget og de af mindretallene stillede ændringsforslag forkastet, blev lovforslaget tillige med de øvrige sammen hermed behandlede lovforslag henvist til fornyet udvalgsbehandling.

I den af udvalget afgivne tillægsbetænkning over lovforslagene blev lovforslaget indstillet til vedtagelse med 2 af arbejdsministeren stillede ændringsforslag vedrørende nogle af de ovenfor under d. og e. omtalte frister.

Efter at de af arbejdsministeren stillede ændringsforslag var blevet vedtaget, og efter at forhandlingerne, hvori foruden ordførerne, statsministeren, udenrigsministeren og arbejdsministeren også en række medlemmer uden for ordførernes række deltog, var blevet afsluttet, vedtoges lovforslaget med 88 stemmer (S, V og EP) mod 65 (FP, KF, SF, DKP, DR og VS), medens 21 (CD, RV og KrF) hverken stemte for eller imod.