Efter 1. behandling henvist til arbejdsmarkedsudvalget. Med lovforslaget tilsigtedes følgende ændringer gennemført i lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v.:

1. Lovens udtrykkelige angivelse af, at den omfatter såvel direkte som indirekte forskelsbehandling, udgår.

2. Der indsættes en bestemmelse, der undtager forsvaret, politiet, fængselsvæsenet, private boliger samt andre områder, hvor det er af afgørende betydning, at stillingen besættes af det ene eller det andet køn, fra lovens regler. Tilsvarende lempes annonceringsreglerne, således at disse ikke skal gælde, hvis udøverens køn er af afgørende betydning på grund af arbejdets eller uddannelsens art.

3. Pligten for enhver, der driver erhvervsvejledning, erhvervsuddannelse, erhvervsmæssig videreuddannelse og omskoling, til ligebehandling ophæves.

4. Lovens henvisninger til ligestillingsrådet ophæves.

5. Adgangen til for arbejdsministeren eller andre ministre i et vist omfang at tillade foranstaltninger, der fraviger lovens regler med henblik på at fremme lige muligheder for mænd og kvinder ophæves.

Om baggrunden for lovforslaget hedder det bl.a. i de ledsagende bemærkninger:

»Under behandlingen af lovforslag nr. L 148, forslag til lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v., stillede kristeligt folkeparti mellem 2. og 3. behandling uden for betænkningen en række ændringsforslag (se Folketingstidende 1977-78, forhandlingerne sp. 8056 ff.), som folketinget ikke nåede at gøre til genstand for nøjere overvejelse.

Ændringsforslagene blev nedstemt ved 3. behandling den 31. marts 1978.

Med disse ændringsforslag og de ledsagende bemærkninger påpegedes en række af de uheldige sider ved det behandlede lovforslag.

Udviklingen siden 31. marts 1978, hvor lovforslaget blev vedtaget, har på en række punkter gjort kristeligt folkepartis indvendinger aktuelle.

En opinionsundersøgelse har dokumenteret befolkningens modvilje imod de kunstige m/k-annoncer.

En redegørelse fra undervisningsministeriet om »kønsroller og uddannelse«, som fremkom efter lovforslagets vedtagelse, anbefaler åbent kønskvotering (side 140 ff).

Rigspolitichefens udtalelser om mænds og kvinders adgang til politiuddannelsen aktualiserer et andet af kristeligt folkepartis ændringsforslag, nemlig forslaget om, at loven bl.a. ikke skulle gælde for politiet.

Lige så vigtigt som kritikken af lovens enkelte bestanddele er kritikken af lovens tendens. Igennem en lovgivning af denne art tilstræbes lighedsideologisk bestemt omformning af samfundet i en mere totalitær og socialistisk retning, som må vække bekymring dybt ind i socialdemokratiets egne rækker for ikke at tale om de ikke-socialistiske partier.«

For så vidt angår det omtalte forslag til lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. henvises til omtalen heraf i Folketingsårbog 1977-78, side 78ff.

Ved 1. behandling blev lovforslaget afvist af såvel arbejdsministeren som ordførerne fra S og DKP. Ordførerne fra V, KF og CD havde nogen forståelse for de synspunkter, der lå bag lovforslaget, men gav udtryk for, at problemerne kunne løses ved en rimelig administration af loven. Derimod kunne Voigt (FP) og til en vis grad Mølgaard (DR) støtte lovforslaget.

Udvalget afgav ikke betænkning over lovforslaget.