L 157 Lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed.

Af: Minister for kulturelle anliggender Niels Matthiasen ()
Samling: 1978-79
Status: Stadfæstet
Lov nr. 144 af 04-04-1979
Efter 1. behandling henvist til kulturudvalget.

Ved den gennemførte ændring af § 25 i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed gives der i stk. 2 ministeren for Grønland bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om brugen af fællesantenneanlæg, der fordeler programmer til private boliger. Som en undtagelse fra statens eneret til trådløs programspredning åbnes der ved stk. 3 mulighed for at tillade programspredning af denne art i lokale områder, hvor man af terrænmæssige grunde ikke kan anvende kabler.

Loven har karakter af en overgangsordning, der falder bort, når den nyligt vedtagne lov om radio- og fjernsynsvirksomhed i Grønland træder i kraft. Herefter overgår den regelfastsættende og administrative myndighed til hjemmestyret.

Der henvises til lov nr. 583 af 29. november 1978, der er behandlet i nærværende årbog under A. I. nr. 42.

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 106 stemmer mod 15 (FP).
Partiernes ordførere
Johan Nielsen (S), Hans Christian Hansen (FP), Mette Madsen (V), Johannes Burgdorf (KF), Niels Bollmann (CD), Ole Henriksen (SF), Gertrud Stjernholm Nielsen (DKP), Lis Starcke (DR), Bernhard Baunsgaard (RV) og Inger Stilling Pedersen (KrF)