L 152 Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø.

(Stoffer og materialer, arbejdsmiljørådet, bidrag til arbejdsmiljøfondet, tavshedspligt).

Af: Arbejdsminister Svend Auken (S)
Samling: 1978-79
Status: Stadfæstet
Lov nr. 247 af 08-06-1979
Efter 1. behandling henvist til arbejdsmarkedsudvalget.

Ved loven, der trådte i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende, gennemføres en række ændringer i lov om arbejdsmiljø, der kan sammenfattes i følgende grupper:

1. Stoffer og materialer.

Med henblik på at forebygge og imødegå sundheds- og ulykkesskader i arbejdsmiljøet gives der arbejdsministeren hjemmel til at fastsætte regler om, at den, der fremstiller eller importerer et stof eller materiale, skal foretage undersøgelser eller fremskaffe fornøden dokumentation for allerede foretagne undersøgelser og indgive anmeldelse. Der kan herunder fastsættes regler for alle stoffer og materialer, for enkelte stoffer og materialer, for bestemte grupper af stoffer og materialer eller for stoffer og materialer til særlige anvendelser. Endvidere kan det fastsættes, hvad anmeldelsen skal indeholde. Desuden kan det fastsættes, at nye stoffer og materialer tidligst må tages i brug 1 måned efter anmeldelsen. Fristen kan i visse tilfælde forlænges.

Herudover gives der arbejdsministeren hjemmel til at fastssætte regler om oprettelse, drift og brug af et register for stoffer og materialer.

Desuden kan arbejdsministeren fastsætte regler om, at tekniske datablade og lignende, som udsendes af fremstillere eller importører af stoffer og materialer, skal indeholde alle væsentlige oplysninger om stoffets eller materialets virkninger på sikkerhed og sundhed i arbejdsmiljøet.

Endelig gives der arbejdsministeren hjemmel til at fastsætte regler om, at et stof eller materiale, der kan være farligt for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed, ikke må anvendes, hvis det kan erstattes af et ufarligt, mindre farligt eller mindre generende stof eller materiale, eller at et sådant stof eller materiale ikke må anvendes til bestemte formål eller inden for særlige områder, før arbejdstilsynets udtalelse eller godkendelse foreligger.

2. Arbejdsmiljørådet.

Rådets sammensætning ændres, således at staten og kommunerne får hver 1 medlem i stedet for som tidligere at dele 1. Endvidere udvides antallet af repræsentanter for de offentligt ansatte fra 1 til 2.

3. Bidrag til arbejdsmiljøfondet.

Ændringerne er hovedsagelig af redaktionel karakter som følge af, at ulykkesforsikringsloven er erstattet af lov nr. 79 af 8. marts 1978 om arbejdsskadeforsikring.

4. Tavshedspligt.

Der foretages en omformulering af tavshedspligten, således at der sker en udvidelse af den personkreds, der er omfattet af tavshedspligten, og således at der sker en begrænsning af de forhold, tavshedspligten angår.

Om baggrunden for lovforslaget udtalte arbejdsministeren bl. a.:

»Dette forslag tager først og fremmest sigte på at udbygge mulighederne for sikring mod sundhedsskader fra stoffer og materialer i arbejdsmiljøet.

Når det allerede få år efter arbejdsmiljolovens vedtagelse er fundet påkrævet at foretage denne udbygning, hænger det dels sammen med, at folketingets arbejdsmarkedsudvalg under behandlingen af loven henstillede til arbejdsministeren at optage kontakt med andre ministerier, styrelser og institutter samt arbejdsmarkedets parter for at få koordineret overvejelserne af, hvorledes man bedre end i dag vil kunne styre brugen af farlige stoffer. Dels skyldes det, at behovet for øget viden om mulige farer fra forskellige stoffer og for midler til at imødegå disse farer har været stærkt stigende i virksomhederne og offentligheden. Hertil kommer, at intensivering af arbejdet med disse problemer i andre industrilande har oget mulighederne for at tilvejebringe og udnytte en viden, som det ville være bekosteligt og besværligt at fremskaffe på anden måde.

Udviklingen har været parallel på arbejdsmiljøområdet og i miljobeskyttelsen, og det har derfor været naturligt at imødekomme arbejdsmarkedsudvalgets ønske om koordinering af overvejelserne. Dette lovforslag skal således i nogen grad ses som et sidestykke til det forslag til lov om kemiske stoffer og produkter, som miljøministeren fremsatte i november måned. Tilsammen skulle disse to lovgivninger give muligheder for at skaffe nodvendig viden om og kontrol med produktion, omsætning og brug af farlige stoffer og stoffer, der kan rumme risiko for sundhed og miljø.

De to lovgivninger - arbejdsmiljøloven og miljøministeriets lovgivning - skal supplere hinanden, og for at lette samarbejdet og undgå dobbelt arbejde for såvel administrationen som virksomheder og organisationer er det besluttet, at der nedsættes et koordineringsudvalg mellem de to ministerier.

Det er væsentligt at understrege, at der er tale om instrumenter til en opbygning eller snarere udbygning af det nodvendige apparat. Opgaven er så stor og kræver så betydelig indsats, at den nødvendigvis må løses gradvis over en årrække. Det er derfor også hensigten, at den planlagte koordinering mellem de to ministerier skal sigte på løbende at koordinere og udnytte de eksisterende og fremtidige ressourcer så rationelt som muligt ud fra en samfundsmæssig synsvinkel, uanset under hvilket ministerium de er placerede.

Det centrale i forslaget er, at der gives arbejdsministeren adgang til at skaffe øget viden frem om stofferne og deres virkninger på de beskæftigedes sikkerhed og sundhed, og at mulighederne øges for at udnytte denne viden til at forebygge på det tidligst mulige stadium.

Midlerne hertil er hjemmel for arbejdsministeren til at pålægge dem, der fremstiller og importerer stoffer og materialer, at foretage undersøgelser eller på anden måde skaffe dokumentation for stoffernes egenskaber og virkninger og at indgive anmeldelse herom til arbejdsmiljøinstituttet. Her skal de sammen med anmeldelser efter miljøministeriets lovgivning og oplysninger fra bestående registre indgå i et EDB-register, der oprettes som fælles serviceinstrument for arbejdstilsynet og miljøstyrelsen og dertil knyttede institutioner m. v. Den indsamlede viden skal danne basis for den nødvendige regeldannelse om brugen af farlige stoffer og kontrol med disse og for information og vejledning til virksomheder og organisationer.

Foruden hovedemnet stoffer og materialer omhandler lovforslaget en mindre justering af arbejdsmiljørådets sammensætning, således at der kommer en lidt bedre repræsentation for det offentlige som arbejdsgiver. Det må anses for rimeligt, at staten og kommunerne får hver et medlem i stedet for som hidtil at skulle dele et mandat. Balancen i rådet mellem arbejdsgivere og arbejdstagere er opretholdt ved at give yderligere et medlem til de offentligt ansatte repræsenteret ved Akademikernes Centralorganisation, der nu har ca. 100.000 medlemmer, hvoraf en meget stor del er offentligt ansatte.

Endelig skal nævnes, at der er foretaget en omformulering af tavshedspligten, der skal sikre større mulighed for en åben debat om arbejdsmiljøspørgsmål uden at tilsidesætte hensynet til diskretion omkring forhold, der med rette kan betragtes som fortrolige.

Lovforslaget er blevet til efter grundig drøftelse med arbejdsmarkedets parter i arbejdsmiljørådet, der enstemmigt har givet sin tilslutning til ændringerne.

Lovforslaget er, som arbejdsmiljøloven i øvrigt, udformet som rammebestemmelser, der skal udfyldes efterfølgende med regler. I udformningen af disse vil arbejdsmarkedets parter blive inddraget efter lovens almindelige regler, ligesom også myndigheder, der har væsentlige behøringsflader til området, vil blive inddraget.

Den gradvise opbygning af anmeldelsessystemet og registret for stoffer og materialer og dermed for den øgede indsats fra arbejdstilsynet giver sig udslag i, at udgifterne ved forslaget i 1979 holdes på 3 mill. kr. for i løbet af en treårig opbygningsperiode at øges til ca. 14 mill. kr. Det må dog understreges, at de økonomiske beregninger for de senere faser i opbygningen nødvendigvis er usikre.«

Med hensyn til det af arbejdsministeren nævnte forslag til lov om kemiske stoffer og produkter henvises til omtalen heraf under A.I. nr. 100.

I den af udvalget afgivne betænkning hedder det bl. a.:

»Et flertal (socialdemokratiets, venstres, centrum-demokraternes og det radikale venstres medlemmer af udvalget) onsker at understrege samhørigheden mellem de arbejdsmæssige funktioner, som løses inden for dette lovforslag, og de tilsvarende funktioner, som løses inden for lovforslag nr. L 79, forslag til lov om kemiske stoffer og produkter, og flertallet konstaterer, at udvalget fra miljøministeren og arbejdsministeren har modtaget tilsagn om nedsættelse af et koordinerende udvalg, som med deltagelse af administrationsdepartementet skal sikre, at opbygning af de administrative, analyserende og kontrollerende funktioner samordnes med henblik på mindst muligt ressourceforbrug og størst mulig udnyttelse af personale og andre ressourcer både i opbygningsfasen og under den fremtidige drift. Dette udvalg skal således sikre imod overlapning og sikre, at de begrænsede personelle ressourcer udnyttes bedst muligt. De i lovforslagets bemærkninger anslåede personaletal vil ligeledes være undergivet de eventuelle begrænsninger, som følger af udvalgsarbejdet.

Flertallet lægger endvidere vægt på, at arbejdsministeren i et samråd om lovforslaget har givet tilsagn om, at arbejdsmarkedets parter sikres indflydelse på udvalgets arbejde ved den medvirken, der er tillagt arbejdsmiljørådet efter arbejdsmiljølovens § 66.«

Herefter indstillede flertallet lovforslaget til vedtagelse med et af arbejdsministeren stillet ændringsforslag, der havde til hensigt at tydeliggøre, at registerloven ikke finder anvendelse på det ovenfor under 1 omtalte register for stoffer og materialer. Med hensyn til de af nogle mindretal afgivne indstillinger og stillede ændringsforslag henvises til betænkningen. Det kan dog nævnes at et af et mindretal (FP og KF) stillet ændringsforslag svarede til et af Grethe Fenger Møller (KF) m. fl. fremsat forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (se A. II. nr. 4). Til 2. behandling blev der endvidere uden for betænkningen af Jørgen Jensen (DKP) og Karl Møller (DKP) stillet en række ændringsforslag.

Efter at det af arbejdsministeren stillede ændringsforslag var blevet vedtaget og de ovrige ændringsforslag forkastet ved 2. behandling, blev lovforslaget ved 3. behandling vedtaget med 104 stemmer mod 48 (FP, KF, DKP og VS), medens 7 medlemmer (SF) hverken stemte for eller imod.
Partiernes ordførere
Inge Fischer Møller (S), John Lawaetz (FP), Hans Jørgen Holm (V), Therkel Christensen (CD), Grethe Fenger Møller (KF), Lilli Gyldenkilde (SF), Ole Henriksen (SF), Jørgen Jensen (DKP), Ib Christensen (DR), Bent Honoré (KrF), Niels Helveg Petersen (RV) og Kurt Hansen (VS)