B 13 Forslag til folketingsbeslutning om en omlægning af skattelovgivningen

Af: Kaj Hansen (DKP) , Jørgen Jensen (DKP) og Bernard Jeune (DKP)
Samling: 1978-79
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Forslaget til folketingsbeslutning indeholder retningslinjer for omlægning af skattelovgivningen, herunder bl. a. følgende:

1) Ligningsmæssige fradrag erstattes af et personfradrag på 40.000 kr.

2) Statsskatteskalaen gøres mere progressiv.

3) Lejeværdi af egen bolig ophæves over en 10-15-årig periode i takt med ophævelsen af fradragsretten for private renteudgifter og ophævelsen af fradragsretten for ejendomsskatter.

4) Formuegevinster medregnes til den skattepligtige indkomst, herunder salg af obligationer og pantebreve.

Endvidere foreslås gennemført ændringer i tinglysningsloven, afskrivningsloven samt i reglerne for beregning af selskabsskat.

Udvalget afgav ikke betænkning over forslaget.
Partiernes ordførere
Børge Bakholt (S), Uffe Thorndahl (FP), Uffe Ellemann-Jensen (V), Villy Jørgensen (CD), Hagen Hagensen (KF), Ole Olsen (SF), Arne Bjerregaard (KrF), Jens Jørgen Bolvig (RV) og Mikael Lennart Waldorff (VS)