Efter 1. behandling henvist til kulturudvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Loven danner nyt grundlag for Statens Kunstfond og indeholder i forhold til tidligere lovgivning visse nye bestemmelser, hvorom henvises til bemærkningerne til lovforslaget.

Ifølge lovens § 1, stk. 2, omfatter fondets virksomhed den bildende kunst, den litterære kunst, tonekunsten, kunsthåndværket, den kunstneriske formgivning og arkitekturen samt andre former for kunstnerisk skabende virksomhed, som kan sidestilles med de nævnte, og som ikke kan få statsstøtte efter anden lovgivning.

Staten yder ifølge § 6 et årligt tilskud til fondet. Beløbet er for finansåret 1977-78 fastsat til 8,8 mill. kr. Disse midler anvendes ifølge § 2 til følgende formål:

1) Ydelser til kunstnere inden for de af § 1, stk. 2, omfattede kunstarter.

2) Indkøb af bildende kunst, kunsthåndværk og kunstnerisk formgivne arbejder.

3) Afholdelse af udgifter til billedkunstnerisk udsmykning af statens bygninger og anlæg samt ydelse af tilskud til udsmykning af kommunale bygninger eller andre for offentligheden eller videre kredse tilgængelige bygninger og anlæg.

4) Andre foranstaltninger, der er egnede til at opfylde fondets formål.

5) Støtte til efterladte efter kunstnere inden for de af § 1, stk. 2, omfattede kunstarter.

Fondet ledes af en bestyrelse bestående af formændene for de nedenfor nævnte udvalg. Bestyrelsen vælger selv sin formand.

Til at administrere fondets midler nedsættes ifølge § 4 2 udvalg for den bildende kunst, 1 udvalg for den litterære kunst, 1 udvalg for tonekunsten, 1 udvalg for kunsthåndværket og den kunstneriske formgivning og 1 udvalg for arkitekturen. Af udvalgene for den bildende kunst administrerer det ene de til anvendelse efter § 2, nr. 3, beregnede fondsmidler og det andet de midler, der i øvrigt er beregnet anvendt til den bildende kunst.

Ifølge § 5 nedsættes et repræsentantskab til at følge fondets virksomhed. Repræsentantskabet udpeges således: Hvert af partierne, der er repræsenteret i finansudvalget, udpeger 1 medlem. De øvrige 28 medlemmer udpeges dels af kommunale råd og organisationer, dels af de humanistiske fakulteter ved universiteterne og dels af de berørte kunstnersammenslutninger. Endelig udpeges et medlem af ministeren for kulturelle anliggender, der tillige udpeger repræsentantskabets formand blandt medlemmerne.

Repræsentantskabet afgiver ifølge § 5, stk. 4 indstilling til ministeren for kulturelle anliggender om ydelser, der bør søges tillagt kunstnere for livstid. Forslag om disse ydelser optages på de årlige finanslove.

Loven trådte i kraft den 1. maj 1978.

Lovforslaget var udarbejdet på grundlag af betænkning nr. 783/76 afgivet af et af ministeren for kulturelle anliggender i 1974 nedsat udvalg (Wechselmannudvalget).

Vedrørende de ydelser, der tillægges kunstnere for livstid, og som i lovteksten alene er omtalt i § 5, stk. 4 (jfr. ovenfor), er i bemærkningerne til lovforslaget bl. a. anført følgende:

»Statsydelsen fastsættes til 6.000 kr. plus tillæg - pr. 1. april 1977 ca. 35.500 kr.

Statsydelserne tildeles efter de gældende kriterier med hensyn til kunstnerisk kvalitet og produktion, altså uafhængigt af økonomiske forhold.

Ydelsen er livsvarig, og den stedfundne vurdering af kunstnerisk kvalitet og produktion kan ikke ændres.

Udbetaling afhænger af indtægtsforhold, dog således at der altid kommer en minimumsydelse på 1.000 kr. plus tillæg, pr. 1. april 1977 ca. 5.900 kr. til udbetaling. Den resterende del af ydelsen er indtægtsreguleret, således at den del af kunstnerens »anden indtægt«, der overstiger et nærmere fastsat beløb, kommer til afkortning i ydelsen med et beløb på en vis procent af indtægten.

Principielt lægges gennemsnit af bruttoindtægt for de sidste 3 år til grund. Men hvis en kunstner kan godtgøre, at han frasiger sig eller har frasagt sig lønnet arbejde (eller går på pension), kan udbetaling ske efter skønnet indtægt i det følgende år. Det kan ske forud for hvert enkelt udbetalingsår i 3-årsperioden.

Spørgsmålet om udbetalingen af ydelsen tages op til revision hvert 3. år på grundlag af de forløbne års indtægtsforhold. Der kræves således selvangivelser hvert 3. år for de forløbne år.

De nærmere regler tænkes fastsat i ministeriets bekendtgørelse om »Statens Kunstfond« ...

Det samlede antal statsydelser foreslås herefter fastsat til 207, heraf 73 til bildende kunstnere, 73 til skønlitterære forfattere, 12 til forfattere med forfatterskab af almen kulturel betydning, 4 til oversættere, 25 til komponister og 20 til kunsthåndværkere, kunstneriske formgivere, arkitekter m. fl. ...

Den eksisterende formelle fremgangsmåde ved tildeling af de livsvarige ydelser, hvorefter det er repræsentantskabet, der på grundlag af udtalelser fra fondets respektive udvalg afgiver indstilling til ministeren for kulturelle anliggender, der herefter videresender sagen til endelig afgørelse i folketingets finansudvalg, foreslås opretholdt.«

Lovforslaget blev ved 3. behandling vedtaget med 115 stemmer, mens 25 (FP og KrF) stemte imod.