L 76 Lov om ændring af lov om kontinentalsoklen.

Af: Justitsminister Erling Jensen (S)
Samling: 1977-78
Status: Stadfæstet
Lov nr. 654 af 21-12-1977
Efter 1. behandling henvist til udvalget om fysisk planlægning.

Ved loven bringes kontinentalsokkellovens bestemmelser om optagning af sand, grus, sten og ral fra kontinentalsoklen i overensstemmelse med de regler, der efter råstofloven skal gælde for optagning af råstoffer på søterritoriet fra den 1. juli 1978. (Se Folketingsårbog 1976-77, side 262).

Loven trådte i kraft den 1. juli 1978, idet dog tidspunktet for ikrafttrædelsen af reglerne om eneretstilladelse sættes i kraft ved lov.

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 144 stemmer mod 6 (DKP); 5 medlemmer (VS) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Bjørn Rømer Westh (S), Erling Askjær Jørgensen (FP), Aksel Pedersen (V), Niels Bollmann (CD), Henning Grove (KF), Gert Petersen (SF), Villy Fuglsang (DKP), Svend Hjortlund Christensen (DR), Jens Jørgen Bolvig (RV) og Bent Honoré (KrF)